Pitahaya

Ikke at forveksle med Pattaya.
Pitahaya; fra flere arter i Selenicereus
Selenicereus i Ninh Thuận, Vietnam.
Selenicereus i Ninh Thuận, Vietnam.
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenCaryophyllales (Nellike-ordenen)
FamiliePlumbaginaceae (Kaktus-familien)
SlægtSelenicereus
ArtSelenicereus undatus


Selenicereus costaricensis

Selenicereus megalanthus
Hjælp til læsning af taksobokse
Pitahaya med rød skal med hvidligt kød; Hvid dragefrugt.

Pitahaya, pitaya eller dragefrugt er frugterne fra flere arter fra slægten Selenicereus i kaktus-familien. Flere af disse arter kommer oprindeligt fra Mellemamerika. Pitahaya blev indført til Vietnam af franskmændene i kolonitiden[kilde mangler] og er senere blevet vældig udbredt i Vietnam og resten af Asien. De dyrkes i dag mest i Vietnam, Thailand, Gambia og lidt i Australien.[kilde mangler]

Frugten, som botanisk set er et bær, er oval og ofte på størrelse med en citron. Flere varianter har "bladrester" som stikker ud fra frugten. Frugtkødet er hos mange varianter hvidt, hos andre rødt, men altid med mange små, sorte frø på størrelse med sesamfrø. Der findes flere varianter af pitahaya. De almindeligste er formodentlig rød pitahaya og gul pitahaya:

Pitahaya spises sædvanligvis som frisk frugt, evt. med lidt ingefær. Den har en behagelig afbalanceret sødme og er ret fast i konsistensen. Frugtens smag bliver ofte sammenlignet med kiwi, men pitahaya er mindre syrlig.

Pitahayaerne med rød skal har relativt ringe aroma, dette skyldes at frugterne for det meste bliver høstet for tidligt i dyrkningslandene og at frugten ikke eftermodnes såsom eksempelvis bananer. Den gule pitahaya fra Colombia smager derimod altid sødt, smagen som minder om kiwi.

Dyrkede arter

Nicaragua, Kina, Vietnam og Israel er de primære produktionslande.[kilde mangler]

Der er tre arter Pitahaya, der dyrkes på kommerciel basis:

Næringsværdi

Pitahaya indeholder fibre og og en smule C-vitamin.

Næringsværdi per 100 gram:

   240 kJ (57 kcal)
   16 g kulhydrat
   0 g fedt
   0 g protein
   8,8 mg calcium
   0,65 mg jern
   0,045 mg vitamin B1
   9 mg vitamin C
   0,9 g fibre [kilde mangler]
Spire
Denne botanikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.