
Posletten (it. Val Padana) er en slette, som dækker store dele af Norditalien. Sletten grænser til Alperne i nord, Appenninerne i syd og Adriaterhavet i øst. På grund af floden Po og alle dens sidefloder er området velegnet til landbrug, som er et vigtigt erhverv for befolkningen her.
Sletten er næsten 650 km lang i en øst-vest gående retning, og dækker et areal svarende til Danmarks størrelse. Der bor cirka 17 millioner mennesker, svarende til en tredjedel af Italiens befolkning, på Posletten. De største byer på Posletten er Milano, Bologna og Verona, og de ligger hvor bjergmassiverne møder sletten.