Presselogen

Denne artikel omhandler tv-programmet Presselogen. Opslagsordet har også en anden betydning, se Folketingets Presseloge.
Presselogen
Information
GenreMediejournalistik,
Søndagmorgen-talkshows Rediger på Wikidata
OriginalsprogDansk Rediger på Wikidata
Produktion
ProduktionslandDanmark Rediger på Wikidata
Udsendelse
Oprindelig kanalTV 2 News Rediger på Wikidata
Premierefebruar 2009 Rediger på Wikidata
Links
Officiel hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Presselogen er et dansk tv-magasinprogram om medier, der sendes på TV 2 News.

Programmet blev sendt første gang i februar 2009 og har siden starten været sendt søndag formiddag med to genudsendelser i løbet af dagen. Frem til foråret 2024 blev det sendt direkte, men er siden blevet optaget fredag og offentliggjort lørdag morgen på TV 2 Play.

Tre-fire mediechefer, oftest chefredaktører eller redaktionschefer, deltager efter en fastlagt turnus i programmet, hvor de ser tilbage på ugens største nyhedshistorier og hvordan de blev dækket i medierne.

Presselogen sammen med andre programmer om medier har over årene skabt en kultur, hvor danske medier oftere står ved og beklager fejl, når de bliver konfronteret for åben skærm. Programmets debatter og afsløringer af mediebranchens egne svagheder følges tæt, og magasinet har stor indflydelse på den interne selvransagelse i pressen.

Programmet har flere gange i sin historie bragt opsigtsvækkende interviews. Eksempelvis i 2021, hvor daværende B.T.-chefredaktør Michael Dyrby ikke ville forholde sig til hans fortidige rolle på TV 2 og de sexisme-sager, der havde været. Efterfølgende beskrev han selv interviewet som "en nedsmeltning" og valgte at undskylde. To måneder senere fratrådte Dyrby sin stillig på B.T. Opsigt vakte det også i 2019, da politikeren Henrik Sass Larsen med en snøvlende stemmeføring og usammenhængende sætninger medvirkede i et interview, hvor han kritiserede Ekstra Bladet for mediets dækning af hans fravær fra fire af Statsrevisorernes møde.

Mens Line Ernlund og Astrid Berg tidligere har været vært på programmet er Mads Frimann pr. 2026 programmets faste vært. Han afløses dog undertiden af kolleger.

Referencer

  1. ↑ Sandager, Alberte Bay (4. maj 2024). "Chefredaktørs udtalelser bippet to gange på tv". TV 2. Hentet 30. juni 2026.
  2. 1 2 Korsgaard, Lea (28. oktober 2019). "Min følelse, når jeg har været i Presselogen? Selvlede". Zetland. Hentet 30. juni 2026.
  3. ↑ Nielsen, Marie Ravn (12. oktober 2012). "Medierne vinder på ny etik: Nu erkender de deres fejl". DR. Hentet 30. juni 2026.
  4. ↑ Plesner, Frederik (10. december 021). "En nedsmeltning på direkte tv blev starten på Dyrbys vej til farvel". TV 2. Hentet 30. juni 2026.
  5. ↑ Larsen, Jesper Vestergaard (27. februar 2019). "Sass Larsen om tv-optræden: Jeg havde ikke sovet i to dage". B.T. Hentet 30. juni 2026.

Eksterne henvisninger