| Primark | |
|---|---|
Primark i Leeds | |
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform | Limited Company |
| Branche | Detailhandel |
| Grundlagt | Juni 1969, Dublin, Irland |
| Grundlægger | Arthur Ryan, grundlægger |
| Etableringssted | Dublin, Irland |
| Hovedsæde | Dublin, Irland |
Antal salgssteder | 428 (2023) |
| Nøglepersoner | Arthur Ryan (formand) |
| Produkter | Tøj, boligindretning, kosmetik |
| Regnskab | |
| Omsætning | |
| Organisation | |
Antal ansatte | |
| Ejer | Associated British Foods |
| Moderselskab | Associated British Foods |
| Eksterne henvisninger | |
| Virksomhedens hjemmeside | |
| Information med symbolet | |
Primark er en irsk tøjforretning med butikker i Belgien, Holland, Irland (med 38 under navnet Penneys), Portugal, Spanien, Storbritannien, Tyskland og Østrig. Hovedkontoret ligger i Dublin og Primark er et datterselskab af det britiske fødevareselskab ABF. Den første butik åbnede i juni 1969 i Mary Street i Dublin, og denne blev hurtigt fulgt op af fire butikker mere. Efter yderligere ekspansion gik virksomheden også ind på markedet i Storbritannien, hvor den første butik blev åbnet i 1971 i Belfast.
Primark sælger lavpris-varer og firmaets primære konkurrenter er andre lavpristøjforhandlere som f.eks. supermarkeder.
Alle Primarks produkter bliver fremstillet specifikt til firmaet og Primark har således sine egne brands. Inden for både herre- og damebeklædning er der et hovedbrand, der står for det meste af mærkerne, og derudover er der mindre leverandører.
Klædefabrikken i Bangladesh, der kollapsede i 2013 leverede bl.a. tøj til Primark.

Primark udvidede antallet af butikker i Storbritannien kraftigt i midten af 2000'erne.
I maj 2006 blev den første butik udenfor Storbritannien og Irland åbnet i Madrid, Spanien. I december 2008 åbnede den første butik i Holland, hvilket blev efterfulgt af de første butikker i Portugal, Tyskland og Belgien i 2009. Den første butik i Østrig åbnede 27 september i 2012 i Innsbruck og blev efterfulgt af endnu en butik i Wien, som åbnede i oktober 2012.
I en årrække lå den største Primarkbutik i Manchester, England med et butiksareal på 14.400 m2 fordelt på tre etager. Den nuværende største butik åbnede i Birmingham d. 11. april 2019, og ligger i det tidligere Pavilions Shopping Centre med et areal på 15.000 m2, fordelt på fem etager med skønhedssalon, café med Disney-tema, en barber og den største Greggs fast-food i verden der åbnede i februar 2022.
Den 13. juni 2019 åbnede Primark en butik i Ljubljana, hvilket var den første butik i Slovenien.
Den 15. december 2022 åbnede Primark sin første butik i Rumænien hovedstad Bucharest.
| Land | Antal butikker 2023 |
|---|---|
| England | 154 |
| Spanien | 58 |
| Irland | 37 |
| Tyskland | 32 |
| Frankrig | 24 |
| Holland | 20 |
| Skotland | 20 |
| Italien | 14 |
| USA | 21 |
| Portugal | 10 |
| Nordirland | 9 |
| Belgien | 8 |
| Wales | 8 |
| Østrig | 5 |
| Polen | 4 |
| Rumænien | 2 |
| Slovenien | 1 |
| Tjekkiet | 2 |
| Ungarn | 1 |
| Slovakiet | 1 |
| Total | 428 |