Kundgørelse

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Kundgørelse er en højtidelig og i dag noget forældet betegnelse for en bekendtgørelse eller mere generelt en offentliggørelse. Betegnelsen har navnlig været anvendt om bekendtgørelser, der udgår fra kongen, samt om offentliggørelse af love og andre højtidelige meddelelser fra kongen til befolkningen. I Grundloven af 5. juni 1915 § 24 (nuværende § 22) hed det således, at "Kongen befaler Lovens Kundgørelse", hvor den tidligere formulering havde været "Lovens Bekendtgørelse". De to udtryk havde i denne sammenhæng samme betydning.

I dag bliver love kundgjort, dvs. offentliggjort, på lovtidende.dk, hvorved de bliver gældende for borgerne.

Danmark

Lovgivning og kongelige kundgørelser

Efter Grundlovens § 22 skal en vedtaget lov på kongens befaling kundgøres, og først efter kundgørelsen i Lovtidende eller på anden måde får loven virkning som gældende ret. En vedtaget lov skal efter samme grundlovsbestemmelse stadfæstes af kongen senest 30 dage efter vedtagelsen for at få lovskraft.

Kundgørelse har også været betegnelsen for særlige meddelelser fra kongen. De to erklæringer, som kongen underskrev den 9. april 1940, blev således optaget i Lovtidende som kundgørelser. Betegnelsen har i denne sammenhæng undertiden været anvendt side om side med åbent brev. I 1953 meddelte kongen eksempelvis ved åbent brev, at Arveprins Knud overtog regeringen under kongens fravær i udlandet, mens kongens genoptagelse af regeringsførelsen efter hjemkomsten blev meddelt ved kundgørelse.

Kongelige kundgørelser har desuden været anvendt ved større statsretlige og administrative dispositioner. Ved kongelig kundgørelse af 4. april 1848 blev de rådgivende stænderforsamlinger for Østifterne, Nørrejylland og Slesvig indkaldt for at afgive betænkning om valget af en rigsforsamling, for hvilken et forfatningsudkast skulle forelægges. Ved kongelig kundgørelse af 30. maj 1849 om den kongelige civilliste overgik Det Kongelige Teater, Det Kongelige Bibliotek samt en række museer og andre institutioner, der indtil 1848 havde hørt under hoffet, til staten.

Kundgørelser og åbne breve

Historisk var åbne breve beregnet til kundgørelse eller højtidelig overrækkelse. De blev oprindeligt oftest skrevet på pergament og forsynet med hængende segl, i modsætning til missiver, som blev skrevet på papir og derfor kunne foldes og lukkes til forsendelse ved hjælp af indsnit eller påtrykt segl.

Militære kundgørelser

Betegnelsen har også været anvendt om officielle meddelelses- og regelsamlinger inden for Forsvaret. Forsvarsministeriet udgiver Kundgørelser for forsvaret, der afløste de tidligere særskilte Kundgørelser for hæren og Kundgørelser for søværnet.

En forløber var den under den uofficielle betegnelse Militaire Reskripter kendte samling Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende, som omfattede perioden 1670–1800 og fra 1803 blev udgivet af P. Rosenstand Goiske. Samlingen blev siden videreført af andre udgivere til og med 1856. Fra 1857 blev den afløst af Love, Rescripter og Resolutioner, som angaae Hæren samt Kundgørelser for Hæren. De to rækker blev fra 1870 forenet under betegnelsen Kundgørelser for Hæren og fortsatte til og med 1950, da denne blev afløst af Kundgørelser for forsvaret. Parallelt hermed udkom Kundgørelser for Søværnet fra 1870 til 1950.

Referencer

  1. ↑ Strelitz, Paula; Japsen, Gottlieb; Rode, Mikal, red. (1949). "kundgørelse". Den nye Salmonsen. Under medvirken af Erik Lund (4. udgave udgave). København: J. H. Schultz Forlag. s. 2570.
  2. 1 2 Skou, Kaare R. (2005). "kundgørelse". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (1 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 415. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.
  3. ↑ Berge, Jexlev & Petersen 1977, s. 23
  4. ↑ Berge, Jexlev & Petersen 1977, s. 134
  5. ↑ Berlin, Knud (1923). "Kundgørelse". I Blangstrup, Johan Christian (red.). Salmonsens konversationsleksikon. Vol. 14. (2. udgave). København: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel. s. 895.
  6. ↑ "Grundlovens paragraf 22". Folketinget. Folketinget. Hentet 2026-08-21.
  7. ↑ Skou, Kaare R. (2005). "lovskraft". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (1 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 441. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.
  8. 1 2 3 Berge, Jexlev & Petersen 1977, s. 134
  9. ↑ Berge, Jexlev & Petersen 1977, s. 207
  10. ↑ Berge, Jexlev & Petersen 1977, s. 92
  11. ↑ Berge, Jexlev & Petersen 1977, s. 30
  12. ↑ Berge, Jexlev & Petersen 1977, s. 157

Litteratur