| DIGNITY | |
|---|---|
| Grundlæggelse | 30. oktober 1982 |
| Type | Forening |
| Hovedkontor | Bryggervangen 55 2100 København Ø |
| CEO | Rasmus Grue Christensen |
| Eksterne henvisninger | |
| Hjemmeside | dignity.dk |
| Information med symbolet | |
DIGNITY (tidligere RCT som var en forkortelse for Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre) er en international menneskerettigheds- og udviklingsorganisation. Organisationen arbejder med at afdække og dokumentere tortur på et sundhedsfagligt grundlag, udvikle kliniske diagnoser og behandlingsmetoder for torturoverlevere samt formidle viden med henblik på at bidrage til den globale indsats for at afskaffe tortur. DIGNITYs arbejde omfatter både danske og internationale aktiviteter og fokuserer især på forebyggelse af tortur og rehabilitering af torturofre.
DIGNITY beskæftiger fagpersoner fra en række områder, herunder medicin, økonomi og antropologi. Organisationen driver et klinisk forskningscenter, udarbejder politikforslag og indsamler viden om tortur med det formål at ændre praksis og bidrage til afskaffelsen af tortur. DIGNITY samarbejder desuden med retssystemer og lokale ikke-statslige organisationer, overvåger frihedsberøvelsessteder og yder økonomisk og teknisk støtte til civilsamfundsorganisationer.
RCT blev etableret i 1982 og af læge Inge Genefke og udsprang oprindelig af Amnesty Internationals lægegruppe, som blev etableret i 1974. Centret arbejdede oprindeligt med kun, at behandle og rehabilitere mennesker der havde overlevet tortur. Men i dag er kampen lige så meget at bekæmpe tortur og organiseret vold gennem netværksarbejde med andre menneskerettigheds-organisationer.
Den 30. oktober 2012 skiftede RCT navn til det nuværende DIGNITY.
Centret arbejder såvel nationalt som internationalt. Det internationale sker bl.a. gennem regionale initiativer i eksempelvis Asien.