Radionavigation

Radionavigation er navigation ved hjælp af radiosignaler: Det generelle princip er, at man ved at modtage og afkode signaler fra radiosendere med veldefinerede positioner kan bestemme sin egen position i forhold til senderne. Global Positioning System, eller GPS, er det seneste skridt i udviklingen, og betjener en lang række både civile og militære brugere, både til lands, til vands og i luften. Før indførelsen af dette system eksisterede der en række forskellige systemer der virker ved hjælp af landbaserede sendere, til brug for bl.a. sø- og luftfart.

Man kan bestemme et punkts (fx fly, køretøj...) placering ved afstandsmåling; trilateration - eller via måling af vinkler; triangulering.

Radionavigation i luften

Uddybende Uddybende artikel: Radiofyr

Til brug for fly har man (ud over GPS-systemet) to systemer til radionavigation: Ikke-retningsbestemte radiofyr samt retningsbestemte VHF-radiofyr.

Ikke-retningsbestemte radiofyr

Et radiofyr (som i princippet kan være enhver radiosender med en veldefineret position og en fast, uforanderlig sendefrekvens) udsender et signal som i flyet modtages af et instrument kaldet ADF (for Automatic Direction Finder; engelsk for "automatisk retnings-finder"): Dette instrument viser retningen til den modtagne sender relativt flyets retning: Er senderen lige ret forude, peger viseren på ADF-instrumentet lige opad; er senderen direkte til venstre for flyet, peger viseren til venstre osv.

Retningsbestemte VHF-radiofyr

Det såkaldte VOR-system (for VHF Omnidirectional Range) bygger på særlige radiofyr, hvis signaler varierer med den kompasretning i forhold til fyret hvorfra man modtager dem. Dette system kan bruges på flere måder:

Se også

Eksterne henvisninger