Rallarvegen er en historisk norsk vandre- og cykelrute. Den blev oprindeligt anlagt omkring år 1900 som anlægsvej i forbindelse med opførelsen af Bergensbanen.
Rallarvegen er en historisk norsk vandre- og cykelrute. Den blev oprindeligt anlagt omkring år 1900 som anlægsvej i forbindelse med opførelsen af Bergensbanen.
Navnet Rallarvegen stammer fra ordet rallar, der betegner anlægsarbejdere ved jernbane- og vejbyggeri, og vegen, som betyder vej. Vejen blev anlagt for at sikre transport af materialer, udstyr og arbejdskraft under bygningen af Bergensbanen gennem højfjeldsterrænet.
Anlægsarbejdet begyndte i 1890'erne. Den første strækning fra Raundalen (no) til Upsete stod færdig i 1895. I 1898 var vejen fra Flåm via Myrdal til Hallingskeid anlagt, og i 1902 var hele vejen færdigbygget frem til Haugastøl. Arbejdet blev i stor udstrækning udført manuelt og foregik hovedsageligt i sommermånederne på grund af sneforholdene i højfjeldet.
Materialer blev i begyndelsen transporteret med hest op til fjeldområderne, men efterhånden som jernbanen blev anlagt, overtog den en større del af transporten. Det anslås, at omkring 2.400 rallare var beskæftiget på anlægget.
Rallarvegen er cirka 80 km lang og går fra Haugastøl over Finse til Myrdal. Herfra fortsætter den stejlt nedad gennem 21 hårnålesving (no) langs Flåmsbanen til Flåm ved Sognefjorden, det sidste stykke som kommunal vej. Der findes desuden en sideforbindelse fra Voss til Upsete på vestsiden af Gravhalstunnelen.
Langs Rallarvegen findes der flere muligheder for overnatning, som afspejler rutens oprindelse og dens nuværende brug som vandre- og cykelrute. Ved rutens østlige startpunkt i Haugastøl findes der hoteller og andre overnatningsmuligheder, som traditionelt har fungeret som udgangspunkt for færdsel over fjeldet.
Der er desuden overnatningsmuligheder i Finse, herunder bemandede fjeldhytter og hotel. Midtvejs langs ruten ligger Hallingskeid, hvor der findes en ubemandet fjeldhytte, som traditionelt har fungeret som overnatningssted for både rallare og senere fjeldrejsende. Ved Myrdal findes der mulighed for overnatning i tilknytning til jernbanen.
På den vestlige del af ruten, ned mod Flåm, findes der yderligere overnatningsmuligheder i form af hoteller, vandrerhjem og private logier. Overnatningsstederne gør det muligt at gennemføre hele ruten over flere dage og understøtter Rallarvegens funktion som sammenhængende fjeldrute.
Vejen ejes og vedligeholdes af Bane Nor i henhold til en aftale fra 1912, hvori det fastslås, at vejen skal være let fremkommelig for fodgængere. I flere perioder har frivillige, turistforeningen og kommuner også bidraget til vedligeholdelsen.
Ved istandsættelse og drift anvendes udelukkende metoder og materialer, der fandtes på anlægstidspunktet. Moderne indgreb, såsom dræningsrør af plastik fra 1980’erne, planlægges fjernet og erstattet med traditionelle løsninger. Der lægges vægt på at bevare Rallarvegen som et teknisk og kulturhistorisk minde.
Rallarvegen er i dag en af Norges mest populære cykelruter. Vejen går gennem et varieret højfjeldsterræn og giver et tydeligt indtryk af historisk vejbygning udført med enkle midler og betydelig fysisk indsats.
Standarden varierer fra god grusvej til strækninger, hvor forårets oversvømmelser har skyllet gruset væk og efterladt sten eller i værste fald ral. Der er begrænset sikring mod udskridning, og på de farligste steder er der påbud om at trække cyklen.
