Raymond Moody

Raymond Moody
Personlig information
Født30. juni 1944 (82 år) Rediger på Wikidata
Porterdale, Georgia, USA Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUniversity of Virginia Rediger på Wikidata
BeskæftigelsePsykiater, psykolog, forfatter, læge, filosof Rediger på Wikidata
FagområdeKreativ og professionel skrivning, Parapsykologi, filosofi, psykiatri, psykologi Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverUniversity of Nevada, Las Vegas Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserKampesteinprisen (fra 2010, 2010) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Raymond Moody (født 30. juni 1944) er en amerikansk psykiater og nærdødsforsker, der er blevet kaldt "nærdødsoplevelsernes far". Han er kendt for sine bøger om nærdødsoplevelser. Hans gennembrud som nærdødsforsker fik han i 1975 med sin bog Life After Life (på dansk: Livet efter livet (1977)). Bogen vakte stor opsigt og blev oversat til mange sprog. Det var første gang, den brede offentlighed stiftede bekendtskab med fænomenet nærdødsoplevelse. Bogen gav stødet til en stadig stigende offentlig interesse for fænomenet, og den gav samtidig stødet til en seriøs forskning i emnet.

En nærdødsoplevelse optræder, når et menneske er bevidstløs i forbindelse med en livstruende sygdom eller en livsfarlig ulykke. Personen oplever, at vedkommende forlader kroppen og bevæger sig ind i en åndelig dimension. Senere vender personen tilbage til sin fysiske krop. Personen har været "klinisk død" - hjertet er holdt op med at slå, og vejrtrækningen er ophørt - men er blevet genoplivet.

Karriere

Raymond Moody er født i Porterdale, Georgia. I 1969 fik han en ph.d. i filosofi fra University of Virginia. Han fik også en ph.d. i psykologi fra University of West Georgia, dengang kendt som West Georgia College, hvor han senere blev professor i emnet. I 1976 tog han lægeeksamen (M.D.) fra Medical College of Georgia.

Efter at have fået sin lægeeksamen arbejdede Moody som retspsykiater på et højsikkerhedshospital i Georgia. I 1998 blev han udnævnt til professor i bevidsthedsstudier ved University of Nevada, Las Vegas.

Nærdødsforskning

I 1965, mens Moody var studerende på University of Virginia, mødte han psykiateren George Ritchie, som fortalte ham om en oplevelse, han havde som 20-årig, mens han var klinisk død i ni minutter. Under oplevelsen følte Ritchie, at han var rejst til efterlivet. I 1978 udgav han bogen Return From Tomorrow (på dansk: Tilbage fra i morgen), hvor han fortalte om sin oplevelse. 

Moody begyndte nu at indsamle beretninger fra andre, der havde haft oplevelser under klinisk død. Han opdagede, at mange af disse oplevelser havde nogle fællestræk, såsom oplevelsen af at være uden for sin krop, oplevelsen af at rejse gennem en tunnel, et møde med et stærkt lys og et møde med afdøde slægtninge. I 1975 offentliggjorde Moody mange af disse oplevelser i sin bog Life After Life (på dansk: Livet efter livet (1977)), hvor han første gang brugte udtrykket "nærdødsoplevelse" ("near death experience").

I et interview med Jeffrey Mishlove fortalte Moody om sine personlige konklusioner af sin forskning i nærdødsoplevelser:

Jeg har ikke noget imod at sige, at efter at have talt med over tusind mennesker, der har haft disse oplevelser, og efter mange gange at have oplevet nogle af de virkelig forvirrende og usædvanlige træk ved disse oplevelser, har jeg fået stor tillid til, at der findes et liv efter døden. Faktisk må jeg ærligt indrømme, at jeg absolut ikke er i tvivl om ..., at de fik et glimt af det hinsides.

Senere forskning

Moody har også undersøgt regression til tidligere liv via hypnose. Sammen med Paul Perry præsenterede han i 1990 resultaterne af sin forskning i bogen Coming Back: a psychiatrist explores past life journeys (på dansk: Livet før livet (1990)). Ved at udforske tidligere livserfaringer giver forfatteren læseren en køreplan for at undersøge sine egne mulige tidligere liv for at få værdifulde indsigter, der kan forbedre det nuværende liv.

I 2023 skrev Moody bogen Proof of Life After Life: 7 Reasons to Believe There Is an Afterlife sammen med Paul Perry, som han har skrevet seks bøger sammen med. Med udgangspunkt i næsten halvtreds års forskning præsenterer bogen casestudier, ekspertinterviews og teoretiske overvejelser for at argumentere for, at bevidstheden overlever kroppens død. Ud over nærdødsoplevelser udforsker bogen delte nærdødsoplevelser, paranormale tegn og bredere spørgsmål om sjælen og efterlivet.

Moody fungerer som konsulterende forsker ved Institute for the Scientific Study of Consciousness (ISSC), hvor han fortsat bidrager til forskning i nærdødsoplevelser og bevidsthedsstudier.

Kritik af Moodys nærdødsforskning

Barry Beyerstein, professor i psykologi, har sagt, at Moodys påståede beviser for et efterliv er fejlbehæftede, både logisk og empirisk. Psykologen James Alcock har bemærket, at Moody "... ser ud til at ignorere en stor del af den videnskabelige litteratur, der omhandler hallucinatoriske oplevelser generelt, ligesom han hurtigt overser de meget reelle begrænsninger ved sin forskningsmetode."

Hans metoder har mødt kritik fra det videnskabelige samfund, da mange af de personlige rapporter, han har indsamlet om nærdødsoplevelser, er givet af patienterne selv måneder og endda år efter hændelsen. Terence Hines siger: "Sådanne rapporter er næppe tilstrækkelige til at argumentere for virkeligheden af et efterliv."

Filosoffen Paul Kurtz har skrevet, at Moodys beviser for nærdødsoplevelsen er baseret på personlige interviews og anekdotiske beretninger, og at der ikke har været nogen statistisk analyse af hans data. Ifølge Kurtz "... findes der ingen pålidelige beviser for, at folk, der rapporterer sådanne oplevelser, er døde og vendt tilbage, eller at bevidsthed eksisterer adskilt fra hjernen eller kroppen."

Filosoffen Robert Carroll har sagt, at et kendetegn ved Moodys arbejde er udeladelsen af tilfælde, der ikke passer til hans hypotese. Der er altså tale om cherry picking. Carroll siger, at det, som Moody beskriver som en typisk nærdødsoplevelse, kan skyldes hjernetilstande, der er udløst af hjertestop eller bedøvelse. Moody mener, at nærdødsoplevelser er bevis på et efterliv, men Carroll siger, at de kan forklares ved neurokemi og som resultatet af en "døende, forstyrret eller bedøvet hjerne."

Bibliografi

Se også

Referencer

  1. ↑ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. 1 2 "'Father of near-death experiences' Dr. Raymond Moody featured speaker at Spirituality event". 11. februar 2014.
  3. ↑ New York Times Staff. Paperback Best Sellers; Mass Market. The New York Times Book Review, 23. oktober, 1977.
  4. ↑ Karl Aage Kirkegaard: Nærdødsoplevelsernes lære, s. 8.
  5. ↑ "Life After Life – About Raymond Moody". Arkiveret fra originalen 4. januar 2016. Hentet 24. februar 2014.
  6. ↑ Kenyon, J. Douglas. "The Light Beyond".
  7. ↑ "Man behind 'near-death experience' ponders the afterlife". The Washington Post.
  8. ↑ Alex Orlando: Can Science Explain Near Death Experiences?
  9. ↑ "LIFE AFTER LIFE:UNDERSTANDING NEAR-DEATH EXPERIENCE with RAYMOND MOODY, M.D." www.intuition.org. Hentet 2026-05-07.
  10. ↑ Moody og Perry: Coming Back: a psychiatrist explores past life journeys, s. 11–28.
  11. ↑ Raymond Moody og Paul Perry: Proof of Life After Life: 7 Reasons to Believe There Is an Afterlife
  12. ↑ Our Team – Institute for the Scientific Study of Consciousness.
  13. ↑ Barry Beyerstein: Evaluating the Anomalous Experience. I Kendrick Frazier: The Hundredth Monkey and Other Paradigms of the Paranormal, s. 43–53.
  14. ↑ Terence Hines: Pseudoscience and the Paranormal, s. 102.
  15. ↑ Robert Carroll: The Skeptic's Dictionary|The Skeptic's Dictionary: A Collection of Strange Beliefs, Amusing Deceptions, and Dangerous Delusions, s. 251.

Litteratur

Eksterne henvisninger