| Reinhart Behr | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 4. oktober 1928 Hamborg, Tyskland |
| Død | 15. december 2003 (75 år) Ulbølle Sogn, Danmark |
| Politisk parti | Die Grünen |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Fysiker, matematiker, lærer, politiker |
| Arbejdssted | Berlin |
| Information med symbolet | |
Reinhart Behr (født 4. oktober 1928 i Hamborg, død 15. december 2003 i Ulbølle Sogn på Fyn) var en tysk lærer, matematiker, fysiker, politiker og forfatter.
Reinhart Behr boede fra 1930 til 1988 i Berlin. Han blev student fra Schadow-gymnasiet i Zehlendorf/Berlin og studerede fagene matematik og fysik, først på Humboldt Universitetet i Østberlin og senere på det Frie Universitet i Vestberlin. 1953 bestod han første statseksamen og underviste derpå et år ved Goethe-gymnasiet i Lichterfelde/Berlin og derefter ved Beethoven-gymnasiet i Lankwitz/Berlin, hvor han virkede som leder af fagområdet matematik indtil sin pensionering i 1988. Derpå flyttede han til Egebjerg Kommune på Fyn sammen med sin danskfødte kone.
I 1953 meldte Reinhart Behr sig ind i lærernes fagforening GEW (Gewerkschaft Erziehung Wissenschaft). Han engagerede sig med alle demokratiske midler i kampen mod den fra hans synspunkt uretfærdige Berufsverbot-politik og gik ligeledes ind i freds- og anti-atombevægelsen og i kampen mod de fascistiske tendenser. Kort før sin død blev han æret og modtog guldnålen fra GEW for sit 50-årige medlemskab.
I 70’erne medvirkede Reinhart Behr ved udarbejdelsen af curricula og undervisningsmaterialer for de erhvervsorienterede gymnasier, der var ved at blive oprettet i Berlin.
Reinhart Behr var allerede som lærer politisk aktiv. Han var medlem af Den Alternative Liste (AL) og sad som medlem i Berlins parlament fra 1983 til 1985.
Som pensioneret lærer i Danmark skrev han flere populærvidenskabelige bøger og artikler om matematik og astronomi. Han var medlem af Ernst-Bloch-Gesellschaft.
Også i Danmark var han politisk aktiv på venstrefløjen og medlem af Enhedslisten. Han skrev debatindlæg og holdt foredrag og taler, om tyske politiske forhold før og nu og om naturvidenskabelige emner.