Remigration

Remigration (også tilbagevandring) betegner i migrations- og eksilforskningen migranters tilbagevenden til deres oprindelsesland eller til det sted, hvorfra migrationen udgik. Siden 2010'erne har ordet samtidig fået en særskilt politisk betydning på dele af den europæiske yderste højrefløj, hvor det anvendes om politikker, der skal få forskellige grupper af mennesker med migrationsbaggrund til at forlade et land; i nogle fremtrædende udformninger omfatter målgruppen også statsborgere med migrationsbaggrund. Denne politiske omfortolkning har gjort begrebet stærkt omstridt, og i Tyskland blev Remigration valgt som Unwort des Jahres for 2023.

Begreb og betydningshistorie

I migrationsforskningen er remigration et beskrivende begreb og ikke i sig selv betegnelsen for en bestemt politisk ideologi. Tilbagevandring kan finde sted af en række personlige, sociale, økonomiske eller politiske grunde, og den migrationsvidenskabelige anvendelse omfatter især frivillige former for tilbagevenden. Begrebet anvendes også historisk, eksempelvis om jøders tilbagevenden fra eksil efter 2. verdenskrig. Den ældre faglige betydning bør derfor skelnes fra den nyere politiske brug af samme ord på den yderste højrefløj.

I denne nyere brug fungerer remigration ikke blot som betegnelse for en migrants individuelle tilbagevenden, men som et kollektivt politisk projekt, der skal ændre et samfunds befolkningssammensætning. Begrebet forbindes her med etnonationalisme, etnopluralisme og forestillingen om Den store udskiftning, hvor indvandring fremstilles som en trussel mod en angiveligt oprindelig europæisk befolknings kulturelle eller etniske kontinuitet. En fagfællebedømt analyse fra 2026 beskriver brugen af ordet som et eksempel på kodet politisk kommunikation, hvor et tilsyneladende administrativt eller neutralt udtryk kan formidle mere vidtgående etnonationalistiske forestillinger til forskellige målgrupper. Analysen fremhæver samtidig, at den sproglige flertydighed gør det muligt at præsentere remigration som almindelig migrationspolitik i én sammenhæng og som et mere omfattende projekt om etnokulturel homogenitet i en anden.

Politisk brug

Begrebet er blevet udbredt af blandt andre den Identitære bevægelse og den østrigske højreekstreme aktivist Martin Sellner, som har gjort remigration til et centralt element i sin politiske argumentation. I Sellners udformning er remigration mere omfattende end udsendelse af personer uden lovligt opholdsgrundlag og omfatter forskellige kategorier af asylansøgere, udenlandske statsborgere og personer med tysk statsborgerskab, som han betragter som utilstrækkeligt assimilerede. I materiale gennemgået af den tyske Bundesverwaltungsgericht blev der skelnet mellem tre grupper: asylansøgere, udlændinge eller ikke-statsborgere samt personer med tysk statsborgerskab. For dele af den sidste gruppe blev der blandt andet argumenteret for øget kulturelt, økonomisk og strukturelt pres med henblik på, at de skulle forlade landet, ligesom ændringer af regler om statsborgerskab indgik i overvejelserne.

Begrebet fik stor offentlig opmærksomhed i Tyskland efter et møde nær Potsdam i november 2023, hvor Sellner fremlagde sit remigrationskoncept for en kreds, der blandt andet omfattede politikere fra AfD samt andre deltagere fra den politiske højrefløj. Den efterfølgende reportage fra undersøgelsesmediet Correctiv udløste omfattende offentlig debat og demonstrationer mod højreekstremisme og racisme. Der opstod senere en juridisk strid om dele af reportagens formuleringer: Landgericht Berlin vurderede i 2026, at det var misvisende at fremstille mødet som en drøftelse af en plan om statsligt tvungne udvisninger af tyske statsborgere, men retten anfægtede ikke, at Sellner havde præsenteret sit remigrationskoncept, eller at hans generelle koncept også omfatter såkaldt "ikke-assimilerede" statsborgere.

Begrebet blev efterfølgende også optaget i den parlamentariske partipolitik i Tyskland. På AfD's føderale partikongres i Riesa i januar 2025 vedtog de delegerede efter et ændringsforslag at optage ordet Remigration i partiets program til forbundsdagsvalget; partiformand Alice Weidel knyttede i den forbindelse begrebet til omfattende tilbagesendelser.

Retlige grænser

Den politiske brug af remigration rejser forskellige retlige spørgsmål afhængigt af, hvilke grupper og foranstaltninger der omfattes. I en dom fra juni 2025 fastslog den tyske Bundesverwaltungsgericht med henvisning til forfatningsdomstolens praksis, at tilhørsforholdet til det tyske statsfolk og de dertil knyttede borgerrettigheder retligt følger af statsborgerskabet og ikke kan gøres afhængigt af en rent etnisk definition af det tyske folk. Domstolen vurderede det Sellner-inspirerede remigrationskoncept som ikke-egalitært og i strid med menneskeværdet, for så vidt konceptet behandlede tyske statsborgere med migrationsbaggrund som en gruppe med ringere ret til at forblive i landet.

Der findes desuden en europæisk menneskeretlig grænse for staters behandling af egne statsborgere: Artikel 3 i protokol nr. 4 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention forbyder de stater, der er bundet af protokollen, at udvise en person fra den stat, som vedkommende er statsborger i, og beskytter samtidig statsborgerens ret til at rejse ind i sit eget land. De retlige problemer ved den ideologiske remigrationsforestilling er dermed forskellige fra spørgsmålet om almindelig udlændinge- og asylret, hvor stater under nærmere lovbestemte betingelser kan afslå ophold eller udsende udenlandske statsborgere.

Samfundsmæssig debat og forskning

Debatten om remigration har også været undersøgt med hensyn til dens virkninger på oplevelsen af tilhørsforhold og fremtidsplaner blandt mennesker, der bor i Tyskland. I en landsdækkende undersøgelse gennemført i marts 2024 fandt Deutsches Zentrum für Integrations- und Migrationsforschung, at planer om såkaldt remigration vakte bekymring og frygt i brede dele af den adspurgte befolkning. Undersøgelsen registrerede desuden overvejelser om at flytte til andre dele af Tyskland eller til udlandet blandt både personer med og uden migrationsbaggrund.

Den nyere forskningslitteratur behandler derfor remigration både som et migrationsvidenskabeligt begreb om tilbagevandring og som et eksempel på, hvordan et eksisterende fagligt ord kan få en ny funktion som politisk nøglebegreb. I den sidste betydning er det afgørende for forståelsen af konkrete krav, om remigration bruges snævert om tilbagesendelse efter gældende udlændingeret eller om et bredere etnokulturelt projekt, der også retter sig mod mennesker med permanent ophold eller statsborgerskab.

Se også

• Migration
• Den store udskiftning
• Etnonationalisme
• Etnopluralisme
• Identitære bevægelse
• Højreekstremisme

Referencer