Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |
| Riborg Voigt | |
|---|---|
| Født | 1. maj 1806 |
| Død | 28. november 1883 (77 år) |
| Far | Lauritz Petter Voigt (1779-1859) |
| Mor | Anne Christine Brandt (1785-1861) |
| Ægtefælle | Poul Jacob Bøving (1799-1885) |
| Børn | Christine Marie Bøving (1883-1845)
Johan Georg Vilhelm Bøving (1834-1834) Laurist Peter Laurits Bøving (1835-1901) Poul Gustav Adolf Frands Bøving (1836-ukendt) Axel Victor Bøving (1838-1923) Laura Marie Frederikke Magdalene Bøving (1839-1920) Frederikke Elise Bøving (1842-1877) Riborg Pouline Octave Bøving (1844-1886) Christine Marie Bøving (1851-1858) |
| Information med symbolet | |

Riborg Kirstine Voigt gift Bøving (1806-1883) var H.C. Andersens første store forelskelse, datter af kongelig agent i Faaborg, Lauritz Petter Voigt.
Hendes bror, Christian Voigt, var ven og studiekammerat med den unge digter, og det var ham der inviterede Andersen på besøg i familiens hjem i sommeren 1830. Efter at have mødt hende, skrev han de to digte Min Tankes Tanke ene Du er vorden og To brune Øjne, inspireret af hende. Han friede til hende, men da hun allerede var forlovet med skovrider Poul Jacob Bøving, afslog hun hans frieri. Hun skrev et afskedsdigt til ham, som han bar om halsen i en pung ved sin død. Brevet blev efter Andersens ønske brændt. Riborg Voigt og hendes mand fik ni børn.
Da Voigt døde i 1883, fandt man i et hemmeligt rum i hendes chatol de digte, H.C. Andersen havde skrevet til hende, sammen med en buket og et fotografi af Andersen.