| Ringdrossel | |
|---|---|
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden | Passeriformes (Spurvefugle) |
| Familie | Turdidae (Drosselfugle) |
| Slægt | Turdus (Drossel) |
| Art | T. torquatus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Turdus torquatus Linnaeus 1758 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |

Ringdroslen (Turdus torquatus) er en spurvefugl i drosselfamilien, der er udbredt i dele af Europa og Mellemøsten. Fuglen ligner solsort, men er mere sky og har en halvmåneformet lys tegning på brystet.
Ringdroslen findes i adskilte bestande dels i det nordlige Skandinavien og på de Britiske Øer og dels mod syd og sydøst i Pyrenæerne, Alperne, det sydøstlige Europa samt gennem Tyrkiet til Iran.
Arten foretrækker i Nordskandinavien stenede fjeldområder oven for trægrænsen, mens den mod syd findes i klippeterræn med spredt skov. Bestanden i Nordskandinavien overvintrer i det vestlige Middelhavsområde. Nogle få er dog standfugle.
Ringdroslen yngler ikke i Danmark, men ses som trækgæst forår og efterår, især i den vestlige del af landet.
| Spire Denne artikel om fugle er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |