Ris anvendes ofte som betegnelsen for frø fra planterne Oryza sativa og Oryza glaberrima, der er en væsentlig del af føden for mange mennesker. Planterne er en del af Ris-slægten.
Ris har herudover følgende betydninger:
- Ris (tynd gren) - tynde grene eller kviste. Ris kommer fra norrønt hrís, oldengelsk hris. Blev anvendt og bliver anvender til at lave rishegn, kvashegn, kvasgærde og risgærde.
- Piskeris
- Påskeris - En samling af grene/kviste, der udsmykkes op til påske.
- Fastelavnsris - En samling af grene/kviste, der udsmykkes op til fastelavn og som ifølge traditionen også benyttes til at rise forældre eller husbond.
- Ris (redskab) - En samling af grene eller tilsvarende (et knippe), der tidligere bl.a. blev brugt til korporlig afstraffelse.
- Ris - kritik, oftest i sammensætningen "Ros og Ris"; udtrykket stammer fra "at få ris", dvs. blive slået med et ris.
- Ris som egennavn, betydning som lille skov eller stort område med krat. F.eks. "Kalby Ris", skovområde vest for Kalby, øst for Næstved. Ris i denne betydning har givet afledning til "ris som et lille bundt kviste", der f.eks. kendes som piskeris eller fastelavnsris.
- Vanris - betyder formodentlig "forkerte tynde grene"
- Ris (mængdeenhed) - måleenhed for papir.
 |
Dette er en artikel med en flertydig titel. Det vil sige en artikel, der alt efter betydning henviser til andre artikler med det egentlige indhold. Hvis du fulgte en henvisning hertil, så gå venligst tilbage og ret henvisningen til at føre til den rigtige artikel. (Se alle artikler, hvis navn begynder med "Ris"). |