
Rougemont Castle eller Exeter Castle er ruinen af en middelalderborg i byen Exeter i Devon i England. Den blev opført i det nordlige hjørne inden for de romerske bymure i eller kort efter 1068 som følge af Exeters oprør mod Vilhelm Erobreren. I 1136 blev den belejret i tre måender af kong Stefan. Der blev tilføjet en ydre bailey i 1100-tallet, hvoraf kun få dele er bevaret.
Borgen nævnes i William Shakespeares skuespil Richard den Tredje i fordi kongen besøgte Exeter i 1483. Devons county-domstol lå her fra i hvert fald 1607, og der blev henrettet tre hekse her ved Exeter Assizes i 1682.
Alle bygningerne inden for muene blev fjernet i 1770'erne for at gøre plads til et ny domhus, der blev udvidet med ekstra længer i 1895 og 1905. Da det blev brugt til domstol var interiøret ikke åbent for offentligheden, før domstolen flyttede i 2004. Hele området blev senere solgt til en ejendomsudvikler, hvis mål var at omdanne det til det sydvestlige Englands Covent Garden.
Borgen har navn efter den røde sten, den er bygget på, og som blev brugt til opførelsen af de oprindelige bygninger. Den største tilbagevæernde del er et tidligt normannisk porttårn. Det er omgivet på tre sider af Rougemont Gardens og Northernhay Gardens, som er offentlige parker som drives af Exeter City Council.
| Spire Denne artikel om et britisk bygningsværk og/eller en seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |