En kongelig burgh var en type skotsk burgh, der var blevet grundlagt ved eller efterfølgende havde fået tildelt et royal charter. Selvom denne status blev afskaffet ved lov i 1975, bruges betegnelsen stadig af mange tidligere kongelige burgher.
De fleste kongelige burgher blev enten oprettet af kronen eller opgraderet fra en anden status, såsom baroniburgh. Efterhånden som forskellige kategorier af burgher opstod, fik de kongelige burgher – der oprindeligt skilte sig ud ved at ligge på kongelig jord – monopol på udenrigshandel.
Et vigtigt dokument for hver burgh var dens harter, som oprettede burghen eller bekræftede dens rettigheder, sådan som de var blevet fastlagt (måske mundtligt) af en tidligere monark. Hver kongelig burgh (med undtagelse af fire "inaktive burgher") var repræsenteret i Skotlands parlament og kunne udpege bailier med vidtgående beføjelser inden for civil- og strafferetspleje. I 1707 var der 70 kongelige burgher. Royal Burghs (Scotland) Act 1833 (3 & 4 Will. 4. c. 76) reformerede valget af de byråd, der styrede de kongelige burgher. Personer, der havde stemmeret ved parlamentsvalg i henhold til Reform Act 1832, fik nu ret til at vælge medlemmer af burghernes byråd.
