S.A. Andersen

Der er flere personer med dette navn, se Svend Aage Andersen.
S.A. Andersen
Personlig information
Født13. maj 1901 Rediger på Wikidata
Lynge-Eskilstrup, Danmark Rediger på Wikidata
Død28. januar 1969 (67 år) Rediger på Wikidata
Gentofte, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedMariebjerg Kirkegård Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
ÆgtefælleAnna Jensine Ejby Skov (g. 1930)
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseGeolog Rediger på Wikidata
FagområdeKvartærvidenskab, glaciologi Rediger på Wikidata
Kendt forKvartær- og istidsgeologi samt rekonstruktioner af guldhornene
Nomineringer og priser
UdmærkelserKøbenhavns Universitets Guldmedalje, 1929
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Svend Aage Andersen (13. maj 1901 på Nygaard i Lynge-Eskilstrup - 28. januar 1969 i Gentofte) var en dansk geolog og dr.phil.. Som kvartær- og glacialgeolog arbejdede han især med teorier om istidernes udbredelse i Danmark og var den første til at beskrive, hvordan tre gletsjere havde påvirket det danske landskab under den sidste istid.

Hans teorier stred imod datidens gængse opfattelser, og han mødte derfor særlig hård modstand fra mange af de øvrige faggeologer, men hans teorier er i dag alment accepterede. Det skyldes blandt andet, at en gruppe af yngre geologer og studerende omkring professor Asger Berthelsen i løbet af 1970'erne fremlagde afgørende vidnesbyrd til fordel for dette såkaldte polyglaciale nedisningsforløb. Med inspiration fra et ophold i USA 1930-31, hvor han stiftede bekendtskab med bl.a. Richard Foster Flints istidsteorier, understregede Andersen betydningen af dødisen for det danske landskabs dannelse, idet han beskrev dødis som udstrakte dødisbælter, hvilket var i modstrid med datidens opfattelse af dødis som klumper og udfyldninger i landskabet.

Uddannelse og virke

Andersen dimitterede fra Sorø Akademi i 1920, blev magister i geologi i 1926 og modtog Københavns Universitets guldmedalje i 1929. I 1932 blev han dr.phil. med en afhandling om Susåens åse og terrasser. I 1933-35 havde han Carlsbergfondets Universitetslegat. I 1937 startede han det populærvidenskabelige tidskrift Naturhistorisk Tidende. Fra 1931-1939 var han ansat hos Danmarks Geologiske Undersøgelser, DGU. I 1939 var han ansat som geolog ved Danish American Prospecting Co (DAPCo), som på det tidspunkt havde eneret på efterforskning og udvinding af råolie og salt m.v. i Danmarks undergrund. På grund af Besættelsen blev deres arbejde indstillet, hvorpå Andersen d. 1. juli 1940 stiftede og ledte Geologisk Efterforsknings Selskab, hvor han havde flere geologer ansat med det formål at forsætte efterforskningen af undergrunden i amerikanernes fravær. I december 1940 stiftede han Næstved Kalkværk A/S med kalkgrav og produktionsfaciliteter i Fensmark. I 1944 startede han Populær-videnskabeligt Forlag med henblik på at fremme den populærvidenskabelige fremstilling af geologi og senere også bidrage til skolernes geologiske samlinger og undervisningsmateriale.

S.A. Andersen og guldhornene

S.A. Andersens snoede guldhorn fra 1945 findes på Gråsten Slot og sættet fra 1949 findes på Malmøhus

S.A. Andersen gjorde sig desuden bemærket i den offentlige debat om andre emner, bl.a. guldhornene og det danske alfabets tilblivelse. Han fremførte i 1944 blandt andet den opdagelse, at guldhornenes mønstre måtte have slynget sig tredimensionelt efter lurprincippet - altså været snoede som kohorn - idet den snoede facon passede bedre med både tegninger og opmålinger af de originale guldhorn.

Denne og andre iagttagelser og teorier uddybede han også i bogen Guldhornene fra Gallehus, 1945. Desuden fik han, i samarbejde med billedhuggerne Aksel Theilmann og Rolf Schütze fremstillet et sæt rekonstruktioner i guldbelagt kobber. Det oprindelige sæt rekonstruktioner er i Kongehusets eje og befinder sig på Gråsten Slot, mens et andet tilsvarende fra 1949 befinder sig på Malmøhus. S.A. Andersen fik fra 1949 desuden fremstillet adskillige sæt rekonstruktioner i gips med henblik på undervisningsbrug, og disse blev, sammen med stensamlinger og terrænmodeller m.v., solgt til mange skoler.

Rekonstruktionerne blev senere benyttet som forlæg, da direktør for Nationalmuseet P.V. Glob og kgl. hofjuveler Ove Dragsted i 1979 fik fremstillet et nyt sæt rekonstruktioner. De nye rekonstruktioner blev fremstillet i ægte guld, og var snoede efter S.A. Andersens teorier, ligesom en del andre fejl som S.A. Andersen i sin tid havde påpeget ved de 'gamle' rekonstruktioner, var blevet rettet og medtaget af Glob og Dragsted i den nye fremstilling.

Udvalgt bibliografi

Radioudsendelser i Statsradiofonien/Danmarks Radio

Som en del at S.A. Andersens meget omfattende virksomhed for at popularisere geologien, holdt han også en hel del populærvidenskabelige foredrag i Statsradiofonien/Danmarks Radio, primært i 1930'erne.

1931:

1932:

1933:

1935:

1936:

Desuden enkelte udsendelser i årene 1948-1963:

Eksterne henvisninger

Kilder

  1. ↑ "Geologien, Udforskningens historie, 1900-tallet". Naturen i Danmark. lex.dk.
  2. ↑ "Det skandinaviske isskjolds dynamik", Geologisk Tidsskrift, december 2010
  3. ↑ Michael Houmark-Nielsen (2021): Istiden i det danske landskab, Lindhardt og Ringhof, s. 193
  4. ↑ Se Næstved Tidende d. 19. dec. 1940
  5. ↑ Se fx Museernes Samling: Geologisk Samling fra Paltholmskolen organiseret vha. S.A. Andersens "Geologisk Samling til Undervisningsbrug"
  6. ↑ Berlingske Aftenavis d. 24. januar 1944, side 4: "Er Guldhornene forkert rekonstrueret" af S.A. Andersen
  7. ↑ S.A. Andersen: Guldhornene fra Gallehus, Populær-Videnskabeligt Forlag, København 1945
  8. ↑ Johannes V. Jensens anmeldelse i Politiken 29. november 1933 (JM 978) af S.A. Andersen, Det danske Landskabs Historie. Danmarks Geologi i almenfattelig Fremstilling, 1933, 275 s.
  9. ↑ DRs historiske programoversigter er tilgængelig på danskkulturarv.dk/