Sabine Lemire

Sabine Lemire
Født1974 Rediger på Wikidata
BopælKøbenhavn Rediger på Wikidata
PartnerRasmus Bregnhøi Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDanmarks Designskole Rediger på Wikidata
BeskæftigelseBilledkunstner, forfatter, designer Rediger på Wikidata
FagområdeTegneserie, litterær aktivitet, billedkunstnerisk kreativitet, kunsthåndværk Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Lemire med Rasmus Bregnhøi efter at have vundet skriverprisen ved Bgoforum 2025

Sabine Lemire (født 1974) er en dansk børnebogsforfatter. Hun har skrevet en lang række bøger, dels fagbøger om kreative sysler for børn og dels børnebøger med historier om børns hverdagsliv. Hendes mest kendte værk er tegneserien om den unge teenagepige Mira, hvor Lemire skrev historierne og Rasmus Bregnhøi illustrerede. Serien omfatter 10 bind, er udgivet i mange lande og har vundet en række litterære priser. I 2025 blev den filmatiseret i form af spillefilmen Mira.

Karriere

Lemire er uddannet fra Danmarks Designskole og Ècole supérieure des arts appliqués Duperré i Paris i 2000. Hendes forfatterdebut var hobbybogen Ord for de små, hvis emne var broderede motiver til de mindste børn. Hun har siden skrevet en lang række bøger om hobbyer og kreative aktiviteter.

I 2017 debuterede hun som skønlitterær forfatter, idet hun skrev teksten til den første tegneserie om den unge teenager Mira, som blev illustreret af Rasmus Bregnhøi. Historien og de efterfølgende udgivelser tematiserede fasen mellem barndom og ungdom og illsutrerede de ambivalente følelser, der følger med, når man opdager, at man ikke længere er et rent barn. Hun har også skrevet forskellige børnebøger som den meget letlæste Lola og bandet fra 2019, der henvender sig til børn i indskolingsalderen, og den samtidige billedbog Noa og Nora laver mad. I bogserien om Molly, der henvender sig til de 6-8-årige, fortæller pigen Molly historier fra børns hverdagsliv og de problemer, de møder.

Serien om Mira omfatter 10 bind. Den er blevet solgt til udgivelse i 15 lande og har vundet en række priser, blandt andet Pingprisen i 2018 og 2020, Orla-prisen for bedste serie i 2022 og Søren Gyldendal-prisen i 2023. I december 2025 fik spillefilmen Mira, der byggede på tegneserien og var instrueret af Marie Limkilde, dansk biografpremiere.

Lemire har i alt skrevet over 80 bøger.

I 2021 blev Lemire uddannet dramatiker på Dramatiker Væksthus og har siden også skrevet et teaterstykke om Mira.

Kilder

  1. ↑ "Sabine Lemire". gyldendal.dk. Gyldendal. Hentet 7. december 2025.
  2. 1 2 "Sabine Lemire". Forfatterweb. Hentet 7. december 2025.
  3. 1 2 "Bøger af forfatter Sabine Lemire". Hans-Reitzel. Hentet 7. december 2025.
  4. 1 2 "Om Sabine". En Lille Bitte Pavillon. 23. juli 2020. Hentet 7. december 2025.
  5. ↑ "Mira". www.dfi.dk. Hentet 7. december 2025.
  6. ↑ "Sabine Lemire & Rasmus Bregnhøi". www.kunst.dk. Hentet 7. december 2025.

Eksterne henvisninger