Samvittighed

Samvittighed er en intuitiv fornemmelse eller intellektuel vurdering, som adskiller rigtigt og forkert i egne tanker og handlinger – dvs. en moralsk selvvurdering. Vurderingen kan være baseret på værdier eller normer (principper og regler).

Rent psykologisk beskrives samvittighed ofte som noget, der leder til følelse af anger, når en person foretager sig noget, som strider imod hans/hendes moralske værdier, og til en følelse af retskaffenhed eller integritet, når handlingen er i overensstemmelse med disse. En persons normer og værdier er bl.a. præget af hans/hendes forældre, venner (omgangskreds), sociale og religiøse tilhørsforhold og det samfund vedkommende befinder sig i. Visse grundlæggende værdier (f.eks. at man skal beskytte sine børn – jf. yngelplejeinstinktet) synes at have evolutionær basis. Skyldfølelse og skamfølelse er to centrale begreber i et psykologisk perspektiv på samvittighed.

Hvilke principper, der bør underligge moralske vurderinger, og om de f.eks. udelukkende bør foretages ud fra rent rationelle overvejelser, har været til debat gennem hele den vestlige filosofis historie (se moralfilosofi).

Eksempler

Samvittighedsfuld/Pligtopfyldende:


Have god/dårlig samvittighed: have det godt eller skidt med en handling, man har foretaget:


Have ren samvittighed: at en person ikke har foretaget sig noget moralsk forkasteligt.


Samvittighedsløs:


Spire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.