| Sebastian Klein | |
|---|---|
Her optræder han foran 300 børn, ved Nicolai, til Kolding Kulturnat 2014. | |
| Personlig information | |
| Født | 20. juli 1972 (54 år) Rigshospitalet |
| Nationalitet | |
| Bopæl | Amager |
| Far | Jesper Klein |
| Mor | Lykke Nielsen |
| Ægtefælle | Rikke Klein (g. 2001) |
| Børn | 2 |
| Uddannelsessted | Christianshavns Gymnasium, Sankt Annæ Skole |
| Beskæftigelse | Skuespiller |
| Aktive år | 1996-nu |
| Roller | Dr. Pjuskebusk i Naturpatruljen |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Orla-prisen (2021, 2022) Lise Nørgaard Legat (2017) |
| Eksterne henvisninger | |
| Sebastianklein.dk | |
| Information med symbolet | |
Sebastian Klein (født d. 20. juli 1972 på Rigshospitalet) er en dansk skuespiller, tv-vært, foredragsholder og forfatter. Han er kendt fra bl.a. Naturpatruljen og Anton, min hemmelige ven.
Klein blev født den 20. juli 1972 i København, som eneste søn af skuespiller Jesper Klein (1944-2011) og skuespiller og forfatter Lykke Nielsen (1946-2006). Han har en ældre halvsøster (f. 1968) fra sin fars tidligere forhold. Klein skrev i sin selvbiografi Fra min faders skygge (2016), at hans far var alkoholiker.
Han voksede op på Amager og gik på Sankt Annæ Skole. Efter 9. klasse begyndte han i 1989 på Christianshavns Gymnasium på sproglig linje. Han er autodidakt (selvlært) skuespiller.
I 1996 ringede DR's Børne og ungdomsafdeling og spurgte, om han ville prøves som vært til en ny serie om dyr. Det ville han gerne, og det var begyndelsen til hans tv-karriere.
Han har medvirket i det af Martin Keller og Ketil Teisen udviklede børne-tv-program Naturpatruljen, som blev en kæmpe succes, hvor han spillede Dr. Pjuskebusk. Han har siden medvirket i en lang række børneprogrammer på radio og tv, både naturformidling og underholdning. Heriblandt Anton, min hemmelige ven, der blev produceret i 32 afsnit og Jul i Togvognen, der blev sendt som intro til Børnenes U-landskalender i 1999. Han har også medvirket i og skrevet manuskriptet til Kaninlandet, der var en tv-serie for børn i 1999.
I 2010 medvirkede han i Høvdingebold 2010, på DR1, hvor han var holdkaptajn for holdet 'De rødhårede'.
Klein har også medvirket i serien Bidt, brændt og stukket på DR Ultra; her udsætter han sig for bid, stik og forskellige giftige planter, for at vise, hvad der sker, når man f.eks. bliver bidt af en kvælerslange, når en igle suger blod, eller når man bliver forbrændt af saft fra en kæmpebjørneklo på sig.
I 2016 udgav Klein den selvbiografiske bog Fra min faders skygge, hvor han fortalte om sin opvækst og sin fars alkoholmisbrug.
I 2017-2019 deltog Klein i TV 2-programmet 1 døgn, 2 hold, 3 dyr.
I 2021 deltog Klein i sjette sæson af TV 2-programmet Stormester sammen med Simon Jul, Eva Jin, Julie Rudbæk og Martin Johannes Larsen.
I maj 2023 medvirkede Klein i et enkelt afsnit af TV 2-programmet Min egen kurs med vært Emil Midé Erichsen ombord på en sejlbåd.
Klein er en ivrig amatørornitolog.
Klein blev gift med Rikke Klein, skolelærer, i 2001. De har sammen to sønner (f. 2002 og 2005) og er bosat på Amager, København.
I 2023 i forbindelse med et tv-program, fortalte Klein at han i 2014, efter begge sine forældres død, led af stress og fysiske gener heraf i en sådan grad at han fik et nervøst sammenbrud og blev indlagt på en psykiatrisk skadestue.
I 2021 modtog han prisen Bogen der gjorde mig klog ved Orla-prisen for sin bog Sebastians store quiz om dyr.
I november 2022 modtog han prisen for Bedste fagbog ved Orla-prisen for sin bog Verdens 100 mest truede dyr.
I marts 2023 modtog han prisen for Årets Børnebog ved Mofibo Awards sin bog Verdens 100 mest truede dyr, som han havde indtalt til lydbog. Med prisen fulgte 10.000 kr


{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link){{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link){{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link){{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link)Fra min faders skygge er Sebastian Kleins åbenhjertige og rå fortælling om at vokse op i skyggen af sin berømte fars op- og nedture. En universel historie om en far og en søn.
I starten skulle det have været en biografi, en hyldestbog til min far, men hvis man skal lave sådan en bog, der skal være ægte, er man sgu nødt til også at tage de triste sider frem, og der var altså nogle alvorlige af slagsen. Så nu er det blevet min bog, hvilket ikke var meningen fra starten.