Sega Master System

Sega Master System
Fabrikant	Sega
Type	Videospilkonsol
Generation	3. generation
Først udgivet	Oktober, 1986 ; Februar, 1987 ; November, 1987
CPU	8-bit Zilog Z80
Medier	ROM cartridge og kort
Solgte enheder	23 millioner
Efterfølger	Sega Mega Drive/Genesis

Sega Master System er en 8-bit kassette-baseret videospilskonsol der blev markedsført af Sega. Første gang udgivet i 1986. Den oprindelige form hed Sega SG-1000 Mark III.

På det Europæiske marked gjorde konsollen Sega til en nævneværdig konkurrent i sammenligning med udgivere som Nintendo, på grund af dens større udbredelse, men fejlede dog et større indtog på det nord amerikanske og japanske markeder. Master System blev udgivet som en direkte konkurrent til Nintendo Entertainment System.

Trods den moderate fremgang i de store områder har den nydt popularitet i over et årti på de mindre markeder.

Den senere Sega Game Gear er mest af alt en håndholdt Master System, dog blot med nogle få forbedringer.

Historie

Gennem sin levetid blev Master System bygget i flere forskellige udgaver.

Tilbehør og Inputs

En af de mest usædvanlige karakteristika ved Sega Master System er dens dobbelte medie inputs: en kassette slids og et kort slids. Kort slidset godtog små kort, på størrelse med kreditkort. Del fleste kort var spil, men et kort tjente et helt andet formål. 3-D briller sættes ind i konsollen via the card slidset, og tillader 3-D visuelle effekter for dertil specielt designede spil. På denne måde virkede begge medier samtidigt.

Kort slidset blev fjernet på den redesignede Master System II, der kun understøttede kassetter. Dette hjalp til at reducere omkostningerne ved fremstillingen af konsollen, da kortene var relativt upopulære og fordi at kun nogle enkelte kort-baserede spil blev produceret.

Tekniske specifikationer

CPU: 8-bit Zilog Z80 Z80A
- 3.546893 MHz for PAL/SECAM, 3.579545 MHz for NTSC
Grafiske egenskaber: VDP (Video Display Processor) oprindelig fra Texas Instruments
- Op til 32 samtidige farver (en 16-farver palette for sprites eller background, en ekstra 16-farver palette kun til baggrund) fra en palette af 64 (kan også vise 64 simulterede farver)
- Skærm opløsninger 256×192 og 256×224. PAL/SECAM understøtter også 256×240
- 8×8 pixel tegn, højst 463 (pga. VRAM pladsbegrænsning)
- 8×8 eller 8×16 pixel sprites, højst 64
- Horisontal, vertikal, og delvis skærm rulning
Lyd PSG: Texas Instruments SN76489
- 4 kanal mono lyd (3 Square Waves, 1 Hvid støj)
- 3 tone generators, 10 octaver hver, 1 hvid støj generator
Lyd (FM): Yamaha YM2413
- mono FM syntese
- omskiftelig mellem 9-6 tonekanaler + 5 percussion kanaler
Boot ROM: 64 kbit (8 KB) til 2048 kbit (256 KB), afhængigt af indbygget spil
Main RAM: 64 kbit (8 KB), kan suppleres af spil-kassetten
Video RAM: 128 kbit (16 KB)
Kort slids (ikke tilgængeligt hos the Master System II)
Kort slids
- Japanske og sydkoreanske konsoller anvender 44-pin kassetter, samme form som SG-1000 og SG-1000 Mark II
- Alle andre konsoller anvender 50-pin kassetter med en anderledes udformning
- Forskellen i kassette-design er en form for regional kode
Udviselsesslids

Referencer

↑ Russell Carroll (6. september 2005). "Good Enough: Why graphics aren't number one". Game Tunnel. Arkiveret fra originalen 13. juni 2008. Hentet 2007-10-28.
↑ Sam Pettus (21. januar 2007). "SegaBase Volume 2 - Master System and Game Gear". Eidolon's Inn. Arkiveret fra originalen 16. juli 2011. Hentet 2007-10-28.

Spire

Denne spillekonsolsrelaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[gametunnel-1] Russell Carroll (6. september 2005). "Good Enough: Why graphics aren't number one". Game Tunnel. Arkiveret fra originalen 13. juni 2008. Hentet 2007-10-28.

[eidolonsinn-2] Sam Pettus (21. januar 2007). "SegaBase Volume 2 - Master System and Game Gear". Eidolon's Inn. Arkiveret fra originalen 16. juli 2011. Hentet 2007-10-28.