Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. (november 2025) |
| Del af en serie om |
| Pladetektonik |
|---|
| Geofysik |
|
| Geografiske områder |

Seismologi (gr. seismos, (jord-) skælv) er læren om jordskælv. En seismolog er en specialist i denne videnskab.
Seismologiens teoretiske indsigt bruges til aktiviteter som seismik (seismologisk undersøgelse af undergrunden, blandt andet for at finde olie&naturgas og geotermisk energi, og desuden seismografi, som indebærer at fastslå bjergarters eller hele jordens lagvise geologiske opdeling ned over i dybet ved hjælp af seismiske bølger, som spredes i dybet og opfanges andre steder på kloden.

Forståelsen af Jordens indre udviklede sig for alvor, da man begyndte at måle forsinkelse i måden, som jordskælvstryk forplantede sig til ulige steder på kloden. Den tyske seismolog Beno Gutenberg brugte i 1913 denne metode for at anslå den indre, faste kernes diameter. Den kroatiske seismolog Andrija Mohorovicic studerede et kraftig jordskælv i 1909, og opdagede en grænse (kaldet "Moho") mellem jordskorpen og den dybere kappe.
I 1936 påviste den danske seismolog Inge Lehmann, at Jorden har en indre kerne. Hun analyserede registreringer af P-bølger fra jordskælv og fandt bølger, som ikke kunne forklares med den daværende model af en helt flydende kerne. Lehmann forklarede observationerne med en indre kerne, hvor nogle af bølgerne blev reflekteret ved grænsen til den ydre kerne.
Det er også fastslået, at overgangen fra lithosfære til kappe liggende på 440 kms dybde, og overgangen til indre kappe på 670 kms dybde, markerer faseovergange i silikater, som vokser bølgebevægelsernes fart betydelig, hvilket skaber referencedybder for en detaljeret kortlægning af kappen ved hjælp af seismografiske apparater. Bølgehastigheden påvirkes også af temperaturafvigelser således, at man kan påvise lavastrømme seismologisk. I Danmark er det bl.a Institut for Geoscience (Aarhus Universitet) og GEUS der forsker i emnet, og Sorgenfrei-Tornquistzonen er det mest aktive område.
| Søsterprojekter med yderligere information: |