Seismologi

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Seismologi (gr. seismos, (jord-) skælv) er læren om jordskælv. En seismolog er en specialist i denne videnskab.

Seismologiens teoretiske indsigt bruges til aktiviteter som seismik (seismologisk undersøgelse af undergrunden, blandt andet for at finde olie&naturgas og geotermisk energi, og desuden seismografi, som indebærer at fastslå bjergarters eller hele jordens lagvise geologiske opdeling ned over i dybet ved hjælp af seismiske bølger, som spredes i dybet og opfanges andre steder på kloden.

Illustration af jordens lag, med kappen (mantel) angivet i lyst og mørkt orange.

Forståelsen af Jordens indre udviklede sig for alvor, da man begyndte at måle forsinkelse i måden, som jordskælvstryk forplantede sig til ulige steder på kloden. Den tyske seismolog Beno Gutenberg brugte i 1913 denne metode for at anslå den indre, faste kernes diameter. Den kroatiske seismolog Andrija Mohorovicic studerede et kraftig jordskælv i 1909, og opdagede en grænse (kaldet "Moho") mellem jordskorpen og den dybere kappe.

I 1936 påviste den danske seismolog Inge Lehmann, at Jorden har en indre kerne. Hun analyserede registreringer af P-bølger fra jordskælv og fandt bølger, som ikke kunne forklares med den daværende model af en helt flydende kerne. Lehmann forklarede observationerne med en indre kerne, hvor nogle af bølgerne blev reflekteret ved grænsen til den ydre kerne.

Det er også fastslået, at overgangen fra lithosfære til kappe liggende på 440 kms dybde, og overgangen til indre kappe på 670 kms dybde, markerer faseovergange i silikater, som vokser bølgebevægelsernes fart betydelig, hvilket skaber referencedybder for en detaljeret kortlægning af kappen ved hjælp af seismografiske apparater. Bølgehastigheden påvirkes også af temperaturafvigelser således, at man kan påvise lavastrømme seismologisk. I Danmark er det bl.a Institut for Geoscience (Aarhus Universitet) og GEUS der forsker i emnet, og Sorgenfrei-Tornquistzonen er det mest aktive område.

Kilder

  1. ↑ "Nu får Aarhus varme fra undergrunden". www.installator.dk. 3. november 2025.
  2. 1 2 Ivar B Ramberg (red), Landet blir til – Norges geologi, Norsk Geologisk Forening 2006, utg 2007, side 25.
  3. ↑ "Inge Lehmann: Discoverer of the Earth's Inner Core | AMNH". American Museum of Natural History (amerikansk engelsk). Hentet 2026-09-18.
  4. ↑ "Sådan måler man jordskælv i dag". videnskab.dk. 4. marts 2022.
  5. ↑ "3 fakta, der er værd at kende om jordskælv i Danmark". videnskab.dk. 20. maj 2026.
  6. ↑ "Den dynamiske jord. Lokalisering af jordskælv" (PDF). GEUS. s. 10.

Eksterne henvisninger

Se også

Søsterprojekter med yderligere information: