Sigurd Syr

Sigurd Syr
Personlig information
Født	970
Død	1018
Far	Halfdan Sigurdsson
Mor	Tora Ranesdatter Rise
Søskende	NN Halvdansdatter
Ægtefælle	Åsta Gudbrandsdatter
Børn	Harald Hårderåde, Halfdan Sigurdsson, Ingerid Sigurdsdottir
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Småkonge, landmand
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Sigurd Syr (oldnordisk: Sigurðr sýr) (død ca. 1018) var en norsk småkonge over Ringerike, et område i Buskerud. Han er især kendt i norsk historie gennem sin tilknytning til kongerne Harald Hårderåde og Olav den Hellige. Ved sit ægteskab med Åsta Gudbrandsdatter efter hendes første ægtemand Harald Grenskes død blev Sigurd Syr stedfar til kong Olav og far til kong Harald.

Biografi

Den traditionelle opfattelse af Sigurd Halvdansson Syrs slægtskab, som den fremstilles i forskellige islandske digte og historiske sagaer og kulminerer hos Snorri Sturluson i Heimskringla, er, at han var oldebarn af kong Harald Hårfager gennem Haralds søn Sigurd Rise. Der er imidlertid blevet sået tvivl om hans forbindelse til Sigurd Rise, en relativt ukendt søn af Harald Hårfager med en samisk kvinde ved navn Snæfríðr Svásadottir.

Sigurd Syrs far Halfdan var muligvis ikke identisk med Harald Hårfagers barnebarn Halfdan af Hadafylke. Der findes ingen samtidige kilder, der bekræfter eksistensen af en sådan Halfdan. Det er derfor usandsynligt, at denne slægtslinje repræsenterer historiske realiteter. Mange moderne historikere betragter Hårfager-slægtskabet som i vid udstrækning opdigtet.

Ifølge Heimskringla var Sigurd Syr en forstandig mand, fåmælt og generelt beskeden, men meget velhavende. Han var kendt som en god forvalter af sin ejendom, personligt engageret i dens drift, samt som klog og fredsommelig. Han ejede sandsynligvis flere store gårde.

Hans tilnavn ”Syr” kan oversættes til ”so” eller ”svin” (beslægtet med oldnordisk svīn). Årsagen til dette kendes ikke; P.A. Munch foreslog, at det skyldtes hans stærke fokus på landbrug, og at tilnavnet betød ”én, der graver eller roder i markens jord”. Da Sigurd var en respekteret mand af høj byrd, har tilnavnet sandsynligvis været ment som en hædersbetegnelse. Det fortælles også, at han var blevet lovet Englands trone, og at hans søn Harald drog af sted for at hente den til ham, da Sigurd døde.

Sigurd Syr blev døbt til kristendommen i 998. Ifølge Heimskringla ”kom kong Olav Tryggvason til Ringerike for at udbrede kristendommen, og Sigurd Syr og hans hustru lod sig døbe”.

Sigurd Syr var ikke personligt politisk ambitiøs. Han brød sig ikke om adelens pragt og ceremoniel, men udfyldte sin rolle, som forventet. Han støttede fuldt ud sin stedsøn Olavs ambitioner om lederskab og militær kommando. I 1014 lykkedes det ham at overtale sine ligemænd – de øvrige lokale norske konger – til at støtte Olavs sag, da Olav ønskede at opbygge en hær i Norge.

Familie

Ifølge sagaerne var Sigurd Syr og hans hustru Åsta Gudbrandsdatter gode og ædle herskere og fik følgende børn sammen:

• Guttorm
• Gunnhild – gift med Ketil Kalv af Ringnes i Stange
• Halfdan
• Ingerid – gift med Nevstein, mor til Tore, plejefar til kong Magnus Barfod
• Harald Hårderåde – konge af Norge fra 1047 til 1066, ofte kaldet ”den sidste store viking”

Referencer