| Simone | |
|---|---|
| Født | Simone Egeriis 28. januar 1992 (34 år) Slagelse, Danmark |
| Oprindelse | Slagelse |
| Genre | Pop |
| Beskæftigelse | Sangerinde |
| Aktive år | 2005 - nu |
| Instrumenter | |
| Vokalist | |
| Eksterne henvisninger | |
| Officiel Hjemmeside | |
Simone Egeriis Sahin (født Simone Egeriis 28. januar 1992 i Slagelse), med scenenavnet Simone, er en dansk sanger, der bl.a. er kendt fra Scenen er din. Hun deltog i Dansk Melodi Grand Prix i 2010, 2013 og 2016.
I 2004 vandt Simone TV 2-programmet Scenen er din i kategorien "Junior-sang". Hun sang Christina Aguileras "Come On Over" i den indledende runde og "Vindens farver" fra Disney-filmen Pocahontas i både semifinalen og finalen. Året efter udsendte Simone sit debutalbum Vindens farver, der indeholder hendes egne fortolkninger af Disney-sange. Vindens farver har indbragt Simone en tripel-platinplade og var det tredjebedst sælgende album i Danmark i 2005.
Simone deltog desuden i Dansk Melodi Grand Prix 2010 med sangen "How Will I Know", der kvalificerede sig videre efter indledende runde, men tabte i semifinalen til den senere vinder, "In a Moment Like This" med Chanée og N'evergreen. Tre år senere stillede hun igen op i Dansk Melodi Grand Prix 2013 med sangen "Stay Awake", hvor hun også denne gang kom videre til semifinalen og fik en tredjeplads. I 2016 stillede hun igen op i Dansk Melodi Grand Prix 2016 med sangen "Heart Shaped Hole" og opnåede endnu en gang en tredjeplads efter vindersangen "Soldiers of Love" med Lighthouse X og "Never Alone" med Anja Nissen.
Simone Egeriis blev gift 27. august 2016 med Ali Sahin i Skælskør Lystskov. Hun fødte en datter 17. september 2017 og en søn 19. juli 2020.
skilt i 2023
| Spire |