Skotske klaner

En skotsk klan (fra skotsk gælisk skotsk gælisk: clann, bogstaveligt "børn" og i bredere betydning "slægtninge") er en slægtskabsgruppe blandt skotterne. Klaner giver medlemmerne en følelse af fælles kulturarv og afstamning og har i moderne tid en officiel struktur, som anerkendes af Court of the Lord Lyon, der regulerer skotsk heraldik og våbenskjolde. De fleste klaner har deres egne skotsktern-mønstre (tartan), som normalt stammer fra 1800-tallet, og som medlemmerne kan anvende til kilte eller andre beklædningsgenstande.

Det moderne billede af klanerne som grupper med hver deres skotsktern og bestemte landområde blev udbredt af den skotske forfatter Sir Walter Scott under indflydelse af andre. Historisk var skotsktern forbundet med bestemte områder i det skotske lavland og højland, hvis vævere fremstillede de stofmønstre, der var populære i de pågældende områder. Gennem en social udviklingsproces kom de fremtrædende klaner og familier i et bestemt område til at bære områdets skotsktern, hvorefter der kun var et lille skridt til, at lokalsamfundet blev identificeret med dette mønster.

Mange klaner har deres egen klanhøvding. De klaner, som ikke har en høvding, kaldes armigerøse klaner. Klaner identificerer sig almindeligvis med de geografiske områder, som oprindeligt blev kontrolleret af deres grundlæggere, undertiden med en nedarvet borg og med klansammenkomster, der regelmæssigt indgår i det sociale liv. Den mest bemærkelsesværdige klanbegivenhed i nyere tid var The Gathering 2009 i Edinburgh, som tiltrak mindst 47.000 deltagere fra hele verden.

Det er en udbredt misforståelse, at enhver person, der bærer en klans efternavn, nødvendigvis må nedstamme i direkte mandlig linje fra klanhøvdingen eller høvdingeslægten. Det betyder dog ikke, at klanernes efternavne normalt var uden forbindelse til slægtskab. Det skotske klansystem var organiseret omkring høvdinge, underhøvdinge, sidegrene, slægtskab, lensherredømme, klientforhold og territorial afhængighed. Det skotske parlaments lov fra 1587 om klanerne i højlandet og grænseområderne henviste til "anførerne, høvdingene og underhøvdingene for alle klaner", "lederne af de nævnte klaners sidegrene", kautionister, som blev afløst af andre fra "samme klan eller sidegren", og unge mænd, der var "fremstået inden for deres slægt og klan". Loven beskrev desuden nogle tilhængere som afhængige af høvdinge "under påberåbelse af blodsbånd eller deres bopæl". Moderne forskning betragter ligeledes både slægtskab og klientforhold som organiserende principper i højlandets klansystem. Efterhånden som faste efternavne blev mere udbredte, kunne nogle fæstebønder og tilhængere antage eller få tildelt en godsejers eller dominerende klans efternavn, selvom de oprindeligt ikke var beslægtet med vedkommende. Klannavne kunne også antages for at opnå beskyttelse, gunst, solidaritet eller underhold. Et klanefternavn kan derfor ikke i sig selv dokumentere agnatisk afstamning fra en høvding. At klannavne kunne antages, og at der fandtes klientforhold, bør dog heller ikke opfattes som udtryk for, at almindelige bærere af klanefternavne normalt ikke var beslægtet med klanens bredere slægtsfællesskab.

Klanmedlemskab

Som nævnt ovenfor stammer ordet klan fra det gæliske ord skotsk gælisk: clann. Et krav om dokumenteret afstamning fra en fælles forfader med tilknytning til høvdingeslægten er imidlertid for restriktivt. Klanerne udviklede et territorium baseret på de lokale mænd, som anerkendte den dominerende gruppes myndighed i området. En klan omfattede desuden en stor gruppe af løst beslægtede septer – afhængige familier – som alle betragtede klanhøvdingen som deres leder og beskytter.

Ifølge den tidligere Lord Lyon, Sir Thomas Innes of Learney, er en klan et fællesskab, der kendetegnes ved heraldik og anerkendes af regenten. Learney betragtede klanerne som »adelige korporationer", fordi det våben, som en klanhøvding fører, tildeles eller på anden måde anerkendes af Lord Lyon som embedsmand under kronen. Dermed opnår hele klanen kongelig anerkendelse. Klaner med anerkendte høvdinge betragtes derfor som adelige fællesskaber efter skotsk ret. En gruppe uden en høvding, som regenten gennem Lord Lyon har anerkendt, har ingen officiel status efter skotsk ret. Personer, der gør krav på en høvdingetitel, forventes at blive anerkendt af Lord Lyon som retmæssige arvinger til det udifferentierede våben, der tilhørte forfaderen til den klan, som de ønsker at blive anerkendt som høvding for. En klanhøvding er den eneste person, der har ret til at føre klanens grundlæggers udifferentierede våben. Klanen betragtes som høvdingens arvelige besiddelse, og høvdingens våbensegl er klanens segl som "adelig korporation". Efter skotsk ret anerkendes høvdingen som klanens overhoved og fungerer som klanfællesskabets retmæssige repræsentant.

Historisk bestod en klan af alle, som boede på høvdingens territorium eller på områder tilhørende personer, der skyldte den pågældende høvding troskab. Som følge af løbende ændringer i "klangrænserne", migration og skiftende styreformer kom klanerne med tiden til at omfatte mange medlemmer, som ikke var beslægtede, og som bar forskellige efternavne. Personer, der boede på en høvdings jord, antog ofte med tiden klanens efternavn. En høvding kunne udvide sin klan ved at optage andre familier og havde desuden juridisk ret til at forstøde enhver fra klanen, herunder medlemmer af sin egen familie. I dag betragtes enhver, der bærer høvdingens efternavn, automatisk som medlem af høvdingens klan. Enhver, der erklærer en høvding sin troskab, bliver ligeledes medlem af høvdingens klan, medmindre høvdingen afviser at modtage personens troskab.

Klanmedlemskab følger efternavnet. Børn, der antager deres fars efternavn, tilhører deres fars klan og ikke deres mors. Der har dog været flere tilfælde, hvor en efterkommer gennem kvindelinjen har ændret sit efternavn for at kunne gøre krav på høvdingeposten i en klan. Det gjaldt eksempelvis den afdøde høvding for Clan MacLeod, der blev født som John Wolridge-Gordon, men ændrede sit navn til sin mormors pigenavn for at kunne gøre krav på posten som MacLeod-klanens høvding. I dag kan klanerne have lister over septer. Septer er efternavne, familier eller klaner, der historisk, aktuelt eller af andre grunde efter høvdingens valg er knyttet til den pågældende klan. Der findes ingen officiel liste over klansepter, og den enkelte klan afgør selv, hvilke septer den omfatter. Det kan skabe forvirring, at det samme septnavn kan være knyttet til flere klaner. Den enkelte kan derfor være nødt til at benytte sin slægtshistorie eller genealogi for at identificere den rette klan, som vedkommende er forbundet med.

Flere klanforeninger er blevet tildelt våbenskjolde. I sådanne tilfælde er våbnene differentierede fra høvdingens våben på samme måde som hos en våbenførende person inden for klanen. Den tidligere Lord Lyon Thomas Innes of Learney udtalte, at sådanne foreninger efter heraldisk ret betragtes som en "ubestemt sidelinje".

Referencer

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Skotske klaner