Smyril Line

Ikke at forveksle med Smyril M/F.
Smyril Line
Norröna i 2013
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktieselskab Rediger på Wikidata
BrancheRederi Rediger på Wikidata
Grundlagt1983
HovedsædeFaroe Islands Rediger på Wikidata
Regnskab
OmsætningDKK 5.513 millioner (2009)
ResultatDKK 483.000 (2009)
AktiverDKK 483.000 (2009)
EgenkapitalDKK 122 millioner (2011)
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Den ældre Norröna i Thorshavn havn, 1997

Smyril Line er et færøsk shippingselskab, der forbinder Færøerne med Danmark og Island. Tidligere sejlede det også til Norge og Storbritannien. "Smyril" er færøsk for dværgfalk.

Fra 1983 sejlede firmaet med en stor, moderne multifunktionsfærge ved navn MV Norröna, en svenskbygget færge fra 1973 der før gik under navnet Gustav Vasa. Denne blev erstattet af Norröna med 1800 banemeter bildæk, bygget i Lübeck i 2003. Den store indkøbspris på omkring €100 millioner bragte Smyril Line i store finansielle problemer i efteråret 2008, der resulterede i at selskabet til sidst måtte få støtte på 30 millioner kroner fra det færøske Lagting for at undgå en konkurs, et forslag som blev vedtaget med 16 stemmer for og 14 imod. Derefter ejes holdingselskabet af Framtaksgrunnur Føroya (færøske stats udviklingsfond) 33,6%; Lagtinget 23,6%, TF Holding 20,7% og en shetlandsk udviklingsfond, de resterende procent af nogle mindre aktieejere.

Desuden har rederiet skibene GLYVURSNES, LISTA, MIMER og MYKINES, og fra 2026 også færgen Skipanes med næsten dobbelt så meget fragtkapacitet som Norröna. Nogle af skibene sejler også til Litauen og Holland.

Smyril Line sejler mellem havnene Hirtshals, Thorshavn og Seyðisfjörður. Overfarten fra Hirtshals til Thorshavn tager 38 timer om vinteren og 30 timer om sommeren. Overfarten fra Thorshavn til Seyðisfjörður tager 15 timer og sejles ikke i vinterperioden. Tidligere sejlede Smyril Line også til Lerwick på Shetlandsøerne, Scrabster i Skotland og Bergen i Norge.

Galleri

Noter

  1. ↑ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. 1 2 "Smyril Line Transport A/S — Proff.dk — Se alle virksomheder, finansielle nøgletal og beslutningstagere i dansk erhvervsliv". Arkiveret fra originalen 26. marts 2012. Hentet 7. juli 2011.
  3. 1 2 "Um okkum". Arkiveret fra originalen 9. september 2010. Hentet 7. juli 2011.
  4. ↑ setur.fo - Føroyskur vinnupolitikkur 1948 - 2010, Kristoffur Laksá, side 70-71 Arkiveret 7. marts 2016 hos Wayback Machine (på færøsk)
  5. ↑ "Smyril Line har taget levering af det første af to nye fragtskibe". www.maritimedanmark.dk. 26. august 2026. 3.300 lanemeter fordelt på fire dæk
  6. ↑ "New RoRo vessel SKIPANES delivered to Smyril Line". Shippax (engelsk). 25. august 2026.
  7. ↑ "Smyril Lines starts new twice-weekly ro-ro service from Denmark, Faroe Islands and Iceland to Lithuania". Shippax (engelsk). 29. januar 2023.
  8. ↑ "Smyril Line charters LISTA". Shippax (engelsk). 24. januar 2025.

Eksterne henvisninger