_(7686081848).jpg)
Snyltehvepse er en usystematisk (parafyletisk) gruppe af årevingede insekter, hvor de fleste snylter på andre leddyr, oftest insekter. Der kendes næsten 200.000 artwe snyltehvepse fordelt på omkring 8 overfamilier med over 40 familier. De to artsrigeste familier, Ichneumonidae og Braconidae, har hver omkring 50.000 arter.
Hovedparten af snyltehvepse snylter på larver eller unge stadier af deres værtsdyr, men der findes også snyltehvepse som snylter på æg, pupper eller voksne værter. Snyltehvepsen lægger deres æg i eller i nærheden af deres værter, som snyltehvepselarverne så spiser. I næsten alle tilfælde dør værtsdyret. Nogle arter lægger kun ét æg i hvert vært, mens andre arter kan lægge mange æg i eller på samme vært. Nogle arter har polyembryoni, hvilket vil sige at der kommer flere larver fra samme æg.
Enkelte grupper af snyltehvepse har udviklet sig til planteædere, blandt andet galhvepse, figenhvepse og frøhvepse.
Blandt snyltehvepsene findes både insektverdenens længste og mindste arter. Nogle arter har en læggebrod som kan over en halv meter lang, hvilket gør dem til de længste insekter, mens arter hvis larver snylter på æg kan små som 0,2 millimeter.
En antal snyltehvepsearter bruges til biologisk bekæmpelse af skadedyr. I danske gartnerier bruges for eksempel snyltehvepsen mellussnyltehveps (Encarsia formosa) mod mellus på tomat- og agurkeplanter.