Social kontrol er adfærdsregulering, der sikrer, at bestemte sociale normer opretholdes, blandt andet ved at foretage sanktioner overfor adfærd, der afviger fra normen. Social kontrol kan være formel (dvs. udøvet af myndigheder via lovgivningen) eller uformel, der eksempelvis udøves i form af ros, bebrejdelser, trusler eller mere subtilt i form af kropssprog, der viser, at handlingen opfattes som et normbrud.
Man kan skelne mellem forskellige former for social kontrol på baggrund af dens karakter og funktion.
Uformel social kontrol finder sted i alle samfund og er et grundlæggende element i hverdagslivet. Den sikrer, at normer og værdier, som findes i den pågældende gruppe, efterleves. Normerne er en forudsætning for meningsfuldt samvær indenfor det sociale system, hvor de hersker, og normbrud bliver opfattet som en trussel mod den sociale orden. Det, der opfattes som afvigende indenfor én social gruppe, kan dog være normalt i en anden gruppe.
Den formelle sociale kontrol er mere eksplicit end den uformelle kontrol. Formel social kontrol består af tvangsprægede eller straffende kontrolforanstaltninger. Det omfatter det strafferetlige system med beføjelser til at idømme bøder eller frihedsstraffe. Andre eksempler er organisationers interne retningslinjer og disciplinære foranstaltninger i skolen.
Man kan skelne mellem positiv og negativ social kontrol. Den sociale kontrol er i mange tilfælde en positiv foranstaltning, som bidrager til at bevare et velfungerende samfund. Den sørger for et sæt spilleregler for den fredelige sameksistens mellem borgerne i et samfund. Imidlertid kan kontrollen blive ekstrem og undertrykkende, så den kommer i konflikt med grundlæggende rettigheder for personers ret til livsudfoldelse. I daglig tale bruges udtrykket "social kontrol" ofte som synonym for en ekstrem eller negativ udgave af begrebet.
Negativ social kontrol nævnes ofte i forbindelse med konflikter, der opstår indenfor familien, fordi der opstår en opfattelse af, at et familiemedlem har krænket eller risikerer at krænke familiens ære. Disse konflikter kaldes ofte æresrelaterede konflikter. Konflikten kan eksempelvis skyldes, at en ung får en kæreste, modsætter sig familiens ønsker til ægteskab, har en seksuel orientering, som ikke kan rummes indenfor familiens traditioner og normer, eller ønsker en omgangskreds eller uddannelse, som går imod familiens vilje. I sådan en situation kan forældre eller andre familiemedlemmer udøve negativ social kontrol, f.eks. restriktioner i forhold til den pågældendes livsstil, fritidsaktiviteter og sociale relationer.