| Sortvels | |
|---|---|
| Bevaringsstatus | |
Ikke truet (IUCN 3.1) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Rygstrengsdyr) |
| Underrække | Vertebrata (Hvirveldyr) |
| Klasse | Teleostei (Egentlige benfisk) |
| Orden | Gadiformes (Torskeordenen) |
| Familie | Ranicipitidae Bonaparte, 1835 |
| Slægt | Raniceps Oken, 1817 |
| Art | R. raninus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Raniceps raninus (Linnaeus, 1758) | |
| Synonymer | |
| |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Sortvels (Raniceps raninus) er en fisk i torskeordenen. Den findes i Atlanterhavet fra Norge til Biscayen, herunder i de danske farvande. Den er generelt fåtalligt forekommende, men regnes ikke for truet. Sortvels kan spises, men fiskes ikke kommercielt. Nogle gange fanges den som bifangst i trawl, ruser eller bundgarn.

Sortvels krop er meget bred forrest og sammentrykt med en lav halerod bagerst. Hovedet er stort og bredt med en længde der udgør 25-30 % af fiskens samlede længde, hvilket er mere end hos nogen anden torskefisk. Den har en stor, næsten cirkelrund mund og en lille skægtråd under hagen. Overordnet kan udseende minde om stor haletudse. Den hedder da også "tadpole fish (haletudsefisk) på engelsk.
Huden er tyk og slimet, og den er dækket af små, taglagte skæl, som oftest har op til 18 torne på den bagerste kant. Den har to rygfinner, hvor den forreste er meget lille med kun 3 finnestråler, mens den bagerste er lang med 60-67 stråler. Gatfinnen er også lang med 53-61 stråler. Halefinnen og brystfinnerne er afrundede og omtrent af samme størrelse. Bugfinnerne har 6 finnestråler. De to forreste stråler på bugfinnerne er stærkt forlængede og når næsten til gattet. Alle finnestråler er blødstråler.
Sortvels er normalt sort eller brunsort på ryggen og siden, og lysere på bugen. De kan også være mørkt rødbrune eller blålige. De bliver typisk 20 cm lange, og sjældent over 30 cm. Den længste sortvels der er registreret blev 35 cm lang.
Sortvels tilhører torskeordenen hvor den repræsenterer en tidlig udviklingslinje i henhold til både morfologi og dna-analyser. Der har været en del usikkerhed om dens systematiske placering. Nogle forfattere regner sortvels med til torskefamilien, men de fleste placerer den nu i sin egen familie, Ranicipitidae, som ikke har andre medlemmer.
Stavelsen "vels" i navnet kommer fra Wels som betyder malle på tysk. Det latinske slægtsnavn Raniceps betyder "frøhoved", og artsnavnet raninus betyder "frølignende".
Sortvels findes i det nordøstlige Atlanterhav fra Trondhjemsfjorden i Norge til Biscayen, inkl. omkring De Britiske Øer, Skagerak, Kattegat, Øresund, de indre danske farvande og Østersøen indtil Kiel og Mecklenburg. Den er også rapporteret ud for Portugal og det nordlige Spanien, samt ved Færøerne.
Den er ikke almindelig noget sted, men regnes ikke for truet, da der ikke er tegn på tilbagegang for bestanden eller nogen kendte trusler.

Æg og larver er pelagisk, og det samme gælder unge fisk indtil de når en længde på ca. 2 cm. Større fisk er bundfisk som oftest lever på 10-20 meters. Der er dog normalt forekommende på 0-100 meter, og der er enkelte fangster på op til over 500 meters dybde.
De foretrækker ofte algebevokset klippe- eller stenbund hvor de kan ligge i skjul, men kan også findes i ålegræsbæltet eller på bar sand-, ler- eller mudderbund. De er rovfisk som lever af dyr som for eksempel pighude, krebsdyr, orme, bløddyr og småfisk.