Spisestue

En spisestue

En spisestue er et rum til indtagelse af mad. I moderne tid ligger det som regel ved siden af køkkenet for at gøre servering nemmere, mens det i middelalderen ofte lå på en helt anden etage. Historisk er spisestuen indrettet med et relativt stort spisebord og flere spisestole. Den mest almindelige form er rektangulær med to stole med armlæn for enderne og et lige antal stole uden armlæn langs siderne.

Historie

I middelalderen spiste briter og andre europæiske adelige i slotte eller store herregårde i den såkaldte storsal. Dette var et stort multifunktionelt rum, der kunne rumme størstedelen af husstandens beboere. Familien sad ved hovedbordet på en forhøjet podie, mens resten af beboerne sad længere væk efter rang. Bordene i storsalenvar typisk lange bukke-borde med bænke. Det store antal mennesker betød, at rummet sandsynligvis havde en livlig og travl atmosfære. Forestillinger om, at det også var meget ildelugtende og røgfyldt, er sandsynligvis overdrevne efter datidens standarder. Disse rum havde store skorstene og højt til loftet, og der var fri luftcirkulation gennem de mange dør- og vinduesåbninger.

Det er rigtigt, at ejerne af sådanne boliger begyndte at foretrække mere intime sammenkomster i mindre rum, såkaldte 'parlours' eller 'private parlours' (stue), som lå i tilknytning til den store sal. Dette skyldtes både politiske og sociale ændringer samt den større komfort i sådanne rum. Med tiden indtog adelen flere af deres måltider i stuen, som funktionelt blev en spisestue (eller blev opdelt i to separate rum). Den blev også placeret længere væk fra storsalen, ofte med adgang via store ceremonielle trapper fra podiet. Til sidst blev spisning i storsalen primært noget, der foregik ved særlige lejligheder.

I begyndelsen af 1700-tallet opstod en skik, hvor husets kvinder efter middagen trak sig tilbage fra spisestuen til dagligstuen, mens mændene blev i spisestuen og drak. Dette gav spisestuen et mere maskulint præg.

I 1930’erne og 40’erne var spisestuer stadig adskilt fra køkkener, selv om tjenestefolk blev mindre almindelige i middelklassehjem. I 1950’erne og 60’erne blev spise- og køkkenområder slået sammen, og stuer blev integreret med køkken-alrum.

Se også

Referencer

  1. ↑ Halle, David (1993). Inside Culture: Art and Class in the American Home. Chicago: University of Chicago Press. s. 49. ISBN 0-226-31367-0. Hentet 10. september 2021.