Statens Kunstfond

Statens Kunstfond
Grundlæggelse1956 Rediger på Wikidata
Typestatslig administrativ enhed Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
HjemmesideStatens Kunstfonds hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Statens Kunstfond er Danmarks største kunstfond, der hvert år uddeler ca 500 mio. kr. til ca. 6.000 projekter og kunstnere. Kunstfonden støtter udviklingen af nyskabende ideer og kunstoplevelser af høj kvalitet og har til opgave at få kunst ud i hele Danmark og støtte dansk kunst i udlandet.

Statens Kunstfonds midler anvendes til en lang række formål inden for arkitektur, billedkunst, film, kunsthåndværk og design, litteratur, musik og scenekunst. Resultaterne af Kunstfondens tildelinger kan hver dag opleves i hele landet. For eksempel på spillesteder, festivaler og på skoler, institutioner, arbejdspladser og offentlige steder, og på landets mange små og store kulturinstitutioner.

Statens Kunstfond blev oprettet i 1964 under Danmarks første kulturminister Julius Bomholt, dengang "Minister for kulturelle anliggender", og afløste den tidlige Statens Kunstfond oprettet i 1956 under Undervisningsministeriet, dengang med formålet at fremme den billedkunstneriske udformning og udsmykning af statens bygninger og anlæg.

Kunstfonden er Danmarks første organ med armslængdeprincippet. Oprettelsen udløste en protestaktion af Peter Rindal, hvis modstand efter ham kaldes rindalisme.

Fra 1. januar 2024 er Statens Kunstfonds bestyrelsesleder forfatteren Merete Pryds Helle.

Udvalgene

Fonden arbejder primært i 12 udvalg, som på baggrund af ansøgninger fra kunstnere, kunstnergrupper, kunstformidlere og kunstinstitutioner uddeler mere end 500 mio. kr. om året til en lang række kunstneriske formål.

De 12 udvalg er:

Arkitektur

Billedkunst

Film

Kunsthåndværk og design

Litteratur

Musik

Scenekunst

Kriterium for tildeling af støtte

Det overordnede kriterium for at opnå støtte fra Statens Kunstfond er ifølge fondens lovgrundlag kunstnerisk kvalitet.

Sekretariat

Sekretariatsfunktionerne for Statens Kunstfond varetages fra 1. januar 2016 af Slots- og Kulturstyrelsen (Tidligere, 1. juli 2003 – 31. december 2011: Kunststyrelsen og 1. januar 2012 - 31. december 2015: Kulturstyrelsen).

Referencer

  1. ↑ Den Store Danske Lex Statens Kunstfond
  2. ↑ Mia Fihl Jeppesen, Armslængde-princippet i dansk kulturpolitik[permanent dødt link]
  3. ↑ "Kunst.dk Kunstfonden får ny bestyrelsesleder". Arkiveret fra originalen 13. maj 2024. Hentet 13. maj 2024.
  4. ↑ Retsinformation

Eksterne kilder/henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

55°40′41″N 12°33′53″Ø / 55.678111°N 12.564701°Ø / 55.678111; 12.564701