Statsrevisorerne er de af Folketinget valgte revisorer, der efter Grundlovens § 47 gennemgår statens regnskaber og fører parlamentarisk kontrol med, at statens midler anvendes i overensstemmelse med Folketingets bevillinger og forvaltes økonomisk forsvarligt. De skal påse, at samtlige statens indtægter er opført i statsregnskabet, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov, og har desuden til opgave at undersøge, om administrationen er sket i overensstemmelse med Folketingets regler og god forvaltningsskik. Statsrevisorerne bistås af Rigsrevisionen, som udfører det faglige revisionsarbejde.
Opgaver og beføjelser
Efter Grundlovens § 47, stk. 2, skal Statsrevisorerne gennemgå det årlige statsregnskab og påse, at "samtlige statens indtægter er opført deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov. De kan fordre sig alle fornødne oplysninger og aktstykker meddelt". Deres kontrol omfatter således, om alle indtægter og udgifter har den fornødne bevillingsmæssige hjemmel i finanslove, tillægsbevillingslove eller aktstykker vedtaget af Finansudvalget, og om der i statsadministrationen er taget skyldige økonomiske hensyn.
Statsrevisorerne kan gennemgå enkelte konti og undersøge, om administrationen er sket i overensstemmelse med Folketingets regler, herunder god forvaltningsskik. De kan gennem Rigsrevisionen eller umiddelbart iværksætte undersøgelser og indhente oplysninger inden for statsadministrationen samt forlange ethvert aktstykke forelagt, som de ønsker at gøre sig bekendt med. De kan desuden vurdere, om ministre har givet Folketinget og dets stående udvalg fyldestgørende oplysninger.
Statsrevisorerne overvåger dermed, at skatteborgernes penge anvendes, som Folketinget har besluttet, og at midlerne forvaltes så fornuftigt og effektivt som muligt. Som led heri peger de på god og mindre god praksis i den offentlige forvaltning.
Antallet af statsrevisorer og de nærmere regler for deres virksomhed fastsættes ved lov. Lov nr. 322 af 26. juni1975 fastsatte antallet til mindst fire og højst seks, idet det konkrete antal inden for denne ramme skulle fastsættes ved folketingsbeslutning. De seks statsrevisorer havde efter Rigsrevisionens faglige revision til opgave at foretage den efterfølgende parlamentariske kontrol med statsregnskabet.
Arbejdsform og beretninger
Statsrevisorerne afgiver som led i den parlamentariske kontrol med regeringsførelsen omkring 20–30 beretninger om året til Folketinget. En beretning består af Rigsrevisionens undersøgelse og Statsrevisorernes bemærkning, der udgør den politiske stillingtagen til undersøgelsens resultater. Arbejdsformen er kollegial og bygger på et konsensusprincip, idet Statsrevisorerne på tværs af partiforskelle tilstræber enighed om deres bemærkninger.
Statsrevisorerne er de eneste, der kan anmode Rigsrevisionen om at gennemføre en undersøgelse, bortset fra undersøgelser, som Rigsrevisionen selv tager initiativ til.
Hvert år afgiver Statsrevisorerne en Endelig betænkning over statsregnskabet, hvori de indstiller til Folketinget, om statsregnskabet kan godkendes, og følger op på endnu uafsluttede revisionssager. Betænkningen indeholder desuden ministrenes redegørelser til de enkelte revisionsberetninger, Rigsrevisionens kommentarer hertil og, hvor det er relevant, Statsrevisorernes bemærkninger til de enkelte sager.
Nuværende statsrevisorer
Statsrevisorerne udpeges af Folketinget. For at kunne blive statsrevisor er det et krav, at man er habil og valgbar til Folketinget, men man behøver ikke være medlem af Folketinget.
Folketinget har for perioden 1. oktober 2022 - 30. september 2026 valgt følgende statsrevisorer:
Ikke at forveksle med Rigsrevisionen.
hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.