| Sumé | |
|---|---|
Træsnit af Aron fra Kangeq som blev forsiden på Sumés første plade "Sumut?" | |
| Information | |
| Oprindelse | Sorø, Sjælland, Danmark |
| Genre | Psychedelic rock, progressive rock, folk rock |
| Aktive år | 1972–1977, 1994 |
| Medlemmer | Malik Høegh Per Berthelsen Hans Fleischer Emil Larsen Sakio Nielsen Karl Sivertsen Nikolaj Steenstrup Erik Hammeken Hjalmar Dahl |
Sumé ("hvor?" på Grønlandsk) var et grønlandsk rockband som anses for pionerer inden for Grønlandsk rockmusik. Bandet dannedes i 1972 omkring sanger, guitarist og producer Malik Høegh (f. 1952), og guitarist, sanger og komponist Per Berthelsen. Deres første plade Sumut "Hvorhen?" blev udgivet i 1973 på pladeselskabet Demos, og blev en stor publikumssucces da pladen blev købt af en femtedel af den grønlandske befolkning. Således blev pladen en grundsten i det grønlandske folks nationalitetsfølelse og et vigtigt vejmærke i den grønlandske uafhængighedsbevægelse. Bandet var inspireret af amerikansk rock men sang på grønlandsk, og deres tekster var progressive og kritiserede den danske kolonimagt. I sangen Nunaqarfiit sang de " Nu er det atter tid at leve som Inuit, og ikke som europæere". Forsiden af pladen Sumut viste et træsnit fra 1800-tallet Aron fra Kangeq der afbilleder en inuit-fanger der dræber en dansk købmand. Sumés plader blev produceret af Karsten Sommer og de to sidste plader blev udgivet på forlaget ULO.
Sumé gik i opløsning i 1977 men de optræder stadig af og til, og i 1994 udgav de pladen Persersume "Snefygning".
I 2014 blev filmen, Sume - Mumisitsinerup Nipaa udgivet, instrueret af Inuk Silis Høegh.