Sussi Bech

Sussi Bech
29. april 2006
Personlig information
Født25. november 1958 (67 år) Rediger på Wikidata
Birkerød, Danmark Rediger på Wikidata
ÆgtefælleFrank Madsen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedSkolen for Brugskunst Rediger på Wikidata
BeskæftigelseTegneserietegner, tegneseriekunstner, kunstner, illustrator, tegneserieskaber Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserPingprisen (1994),
Adamsonstatyetten (2015),
Hanne Hansen Prisen (2017),
Orla-prisen (2005),
Børnebibliotekarernes Kulturpris (1991) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sussi Bech (født 25. november 1958 i Birkerød) er en dansk tegneserieskaber og illustrator. Hun er særlig kendt for sin tegneserie Nofret, og for, sammen med sin mand Frank Madsen, at tegne Eks Libris. Hendes tegneserier og bøger er udgivet i 13 lande: Danmark, Norge, Sverige, Finland, Færøerne, Island, Estland, Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland, Chile og Indonesien.

Liv og karriere

Som 24-årig tog hun afgangseksamen fra Skolen for Brugskunst i København. På det tidspunkt var hun i gang med sit første tegneseriealbum, om den arabiske pige Zainab. Historien var hentet fra Tusind og en Nats eventyr, men krydret med Bechs egne ideer og en research i 800-tallets Bagdad, dets dragter og bygninger. Hendes debut løb først som søndagsføljeton i Berlingske Tidende, og udkom i 1985 som album på forlaget Interpresse. Første oplag på 10.000 blev udsolgt på under tre uger, og yderligere 5.000 eksemplarer blev bestilt fra trykkeriet. Albummet udkom også i Norge.

Siden 1986 har Sussi Bech koncentreret sine tegneserier om det gamle Egypten, hvor hun med den kretensiske prinsesse Nofret som hovedfigur har bragt læseren rundt i oldtidens middelhavslande som vidne til datidens politiske og religiøse intriger. Nofret er udgivet i Frankrig, Belgien, Holland, Sverige og Indonesien. Fortællingerne om Nofret har været bragt som føljeton i en række danske dagblade, heriblandt Berlingske Tidende og Ekstra Bladet.

Udover Nofret har Sussi Bech fået udgivet en række andre tegneserier, bl.a. tobindsværket om eventyrersken Aida Nur, inspireret af Howard Carters fund af Tutankhamons grav i 1920'ernes Egypten. Serien blev bragt i B.T. , og udkom som album i 1991 og 1992. I 2021-22 blev Aida Nur publiceret i det tyske tegneseriemagasin ZACK i en udgave, hvor alle siderne var indscannet på ny fra Sussi Bechs originaltegninger og farvelægninger, hvorefter Sussi havde omtegnet og nyfarvelagt mange detaljer. Denne udgave blev udsendt på dansk i efteråret 2023 og i Estland foråret 2024.

I 1993 udkom Sussi Bechs ungdomsarbejde Dalila den Drevne (2 album i sort-hvid), der fortalte forhistorien til Zainab. I 1998 udgav Bogfabrikken Sussi Bechs tegneserieversion af H.C. Andersens eventyr De vilde svaner.

Desuden har Sussi Bech illustreret børnebøger for en lang række danske forlag, herunder over 60 titler med Kaj og Andrea for DR Multimedia og senest Snus Mus for Forlaget Eudor. Sammen med Frank Madsen udgiver hun scifi-bogserien for 9-12-årige, Gustav og Raketbroderskabet, hvor Frank skriver teksten og Sussi står for illustrationerne.

Sussi Bech har siden september 2009 skrevet og tegnet serien Eks Libris til Weekendavisens tillæg "Bøger". I første omgang med Mette Finderup som medforfatter. Siden november 2010 har Frank Madsen leveret ideer og tekster. Serien handler om forlagsbranchen i Danmark.

I 2016 påbegyndtes udgivelsen af Sussi Bechs Samlede Værker i 7 bind. Værket samler Sussi Bechs 19 albumhistorier om Dalila den Drevne, Aida Nur, Nofret, Zainab, De vilde svaner m.fl. og indeholder desuden en del ekstramateriale om seriernes tilblivelse. Syvende bind udkom november 2020.

I 2020 udkom tegneserien Ørsted – Han satte strøm til verden, en 80 siders tegneseriebiografi om elektromagnetismens opdager, naturvidenskabsmanden Hans Christian Ørsted, som Sussi har skrevet og tegnet i samarbejde med kollegaen Ingo Milton og Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker ved DTU Space. Tegneserien er også udkommet i engelsksproget udgave, Ørsted. He electrified the world.

I april 2022 udkom 13. bind i Nofret-serien, det foreløbigt sidste album i serien, der afslutter den igangværende historie-cyklus, hvor Akhnatons Egypten kastes ud i borgerkrig mellem tilhængere af Amon og Aton.

I april 2023 udkom Københavnermysteriet, en slags opfølger til Ørsted-tegneserien, der omhandler fire gymnasieelever, som har dannet en hemmelig loge med det formål at gennemføre studentereksamen uden nogensinde at åbne en fysikbog eller aflevere en fysikopgave, de selv har skrevet. Men en efter en bliver de kontaktet anonymt af en mystisk person "F", der beder dem møde op ved aftentid på forskellige lokaliteter i København, hvor de belæres om fysikkens historie fra de gamle grækere til teorien om alting. Historiens klimaks udspiller sig ved nattetid på Niels Bohr Institutet. Serien er lavet sammen med Jens Olaf Pepke Pedersen og Frank Madsen.

I 2025 udkom Inge Lehmann – Jordens inderste kerne, en tegneseriebiografi om seismologen Inge Lehmann udført i samarbejde med Helle Houkjær. Lehmann påviste i 1936 som den første forsker i verden, at Jorden har en fast kerne. Tegneserien skildrer hendes liv, hendes banebrydende forskning og de hindringer, samtiden søgte at sætte for en kvindes forskerkarriere.

Tillidsposter

Sussi har været formand for brancheforeningen Danske Tegneserieskabere i flere omgange, senest i perioden 2015-2025.

Hæder

Hun modtog de danske Børnebibliotekarernes Kulturpris (BØ-FA) i 1991 og tegneseriebranchens orden, Ping-prisen, i 1994, ligesom Nofret flere gange er valgt som bedste tegneserie og bedste tegneseriefigur af kollegaerne på de danske tegneserieskaberes årlige konvent.

Hun modtog Orla-prisen for Bedste billedbog sammen med Katrine Hauch-Fausbøll (forfatter) for Kaj & Andrea – Hurra vi skal i skole. I 2010 var hun blandt finalisterne til en Orla-pris sammen med Frank Madsen for billedbogen Hvor er Kaj?

I 2006 blev hun udnævnt til Årets Kunstner i sin hjemby Birkerød. I 2015 blev hun inviteret til Stockholm, hvor Svenska Serieakademin overrakte hende Adamsonstatyetten ved akademiets 50 års gallafest.

I 2017 modtog hun Hanne Hansen Prisen sammen med sin mand Frank Madsen..

I 2021 blev hun optaget i Kraks Blå Bog.

Sussi har flere gange været nomineret til Claus Deleuran Prisen, senest i 2026 for tegneserien om Inge Lehmann.

Udstillinger

Hendes tegneserier og illustrationer har siden 1978 været udstillet over 40 gange, herhjemme bl.a. i Nikolaj Kunsthal, på Galleri Asbæk, Det Kulørte Bibliotek, Rundetaarn, Gl. Holtegaard, DOKK1 m.fl. I udlandet har Sussi udstillet i England, Italien, Finland, Tyskland, Island, Frankrig (bl.a. CNBDI Angoulême), Polen og Belgien (Centre belge de la bande dessinée).

Bibliografi

Nofret

Uddybende Uddybende artikel: Nofret

Eks Libris

Andre album

Sussi Bechs Samlede Værker

Illustrationsopgaver

Referencer

  1. 1 2 SUSSI BECH – OLDTIDENS FORMIDLER. Oldtidens formidler. HEntet 13/3-2019
  2. ↑ Sussi Bechs AIDA NUR i omtegnet og nyfarvelagt udgave udkommer 15. september — Forlaget Eudor
  3. ↑ Forlaget Eudors omtale af "Sussi Bechs Samlede Værker"
  4. ↑ "Tutankhamon": Nyt Nofret album af Sussi Bech! - Tegneserier, børnebøger & illustration - Sussi Bech Studio
  5. ↑ "Foto-reportage: Se Sussi arbejde på Nofret bind 13"
  6. ↑ Københavnermysteriet — Forlaget Eudor
  7. 1 2 Nu kommer tegneserien om forskeren Inge Lehmanns liv 30. april 2025
  8. ↑ Danske Tegneserieskaberes hjemmeside
  9. ↑ Sussi Bech. Forfatterweb. Hentet 14/3-2019
  10. ↑ Dohrmann, AfJan (2010-03-14). "Børn vilde med at vælge vinderbøger". DR. Hentet 2026-03-26.
  11. ↑ "Årets Kunstner". Arkiveret fra originalen 4. marts 2021. Hentet 27. januar 2011.
  12. ↑ 2015 Års Adamsonvinnare svenskaserieakademin.se 17. oktober 2015
  13. ↑ Hanne Hansen prisen på art-bubble.dk
  14. ↑ Eudor, Forlaget (2026-03-11). "Prisvindende tegneserier fra Eudor". Forlaget Eudor. Hentet 2026-03-26.
  15. ↑ Udstillinger på www.sussibech.dk
  16. ↑ "forlaget Faraos Cigarer". Arkiveret fra originalen 29. oktober 2020. Hentet 27. januar 2011.

Eksterne henvisninger