Sven Markelius

Værker

I 1927 kom Markelius' næste lange studietur til Tyskland, hvor han mødte Walter Gropius, der udstillede Bauhaus-skolen i Dessau. Gropius' ideer kom til at præge Sven Markelius' fremtidige syn på arkitekturen i funktionalismens tegn, der som retning gjorde sit indtog i Sverige på Stockholmudstillingen i 1930, og her udstillede Markelius på boligafsnittet sammen med bl.a. Kurt von Schmalensee, Uno Åhrén, Sigurd Lewerentz og Paul Hedqvist. I 1931 var han medforfatter til debatbogen "Acceptera", der forsvarede funktionalismen som byggestilart.

I 1932 skabte han sit første store værk, Helsingborgs koncerthus. I 1920'erne og 1930'erne tegnede Markelius desuden et stort antal private villaer i funktionalistisk stil, flere til sig selv, bl.a. Villa Markelius (1930) i Bromma og Villa Myrdal (1937) for de gode venner Alva og Gunnar Myrdal, der også boede i Bromma. Efter at have prøvet at bo i etageejendomme i et par år i Kollektivhuset på Kungsholmen, byggede Markelius i 1945 endnu en villa til sig selv og sin familie, denne gang ved Kevinge strand i Danderyd. Begge villaer tiltrak sig stor international opmærksomhed blandt arkitekter.

Markelius' sidste store værk i 1930'erne var den svenske pavillon på New York World's Fair i 1939. Pavillonbygningerne blev grupperet omkring et havekompleks, også kreeret af Markelius. Der var desuden en restaurant og biograf. Et stort portræt af Per Albin Hansson mødte den besøgende i pavillonen, og temaet for udstillingen var demokratiets udvikling i Sverige. Udstillingspavillonen var også en stor personlig succes for Markelius og gav ham vigtige kontakter i USA fremover.

Sven Markelius var leder af forskningsafdelingen ved Byggnadsstyrelsen fra 1938 til 1944 og senere stadsarkitekt i Stockholm i perioden 1944–1954 og som sådan medlem af Nedre Norrmalmskomitéen. I løbet af den tid planlagde han Norrmalms totalfornyelses første fase i 1946 og udformningen af forstæderne Björkhagen (1945), Högdalen (1946), Västertorp (1947), Vällingby (1947–1950) og Farsta (1952). Han tegnede også Folkets hus på Norra Bantorget i 1960, det tredje højhus ved Sergels Torg i 1962 og Sverigehuset ved Kungsträdgården i 1968, alle beliggende i Stockholm.

Blandt Sven Markelius' idéer, blev mange af dem realiseret, men omkring 40 ufærdige bygninger forblev på skitsestadiet, blandt andet forslaget om en ombygning af Stockholms centralstation, et skitseforslag til en koncertsal i Helsingborg og et forslag om et FN-hus i New York.

Markelius var også aktiv som kreativ designer og designede forskellige stoftryk for Ljungbergs Textiltryck og møbler for Svenska Möbelfabrikerna i Bodafors. En del af hans arbejde er udstillet på Nationalmuseet i Stockholm og på Victoria and Albert Museum, med tekstilkunst og en stol på Röhsska museet i Göteborg samt ved Statens centrum för arkitektur och design, Länsmuseet Gävleborg, Jönköpings läns museum, Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum, Museum of Modern Art i New York og Museum Boijmans Van Beuningen.

Markelius blev sammen med sin efterfølger Göran Sidenbladh prisbelønnet for Norrmalms totalfornyelse med Sir Patrick Abercrombie Prize, da den første gang blev uddelt i 1961 ved International Union of Architects.