| Symington Family Estates | |
|---|---|
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform | Sociedade Anónima |
| Branche | Vinindustri |
| Grundlagt | 1885 |
| Hovedsæde | Vila Nova de Gaia, Portugal |
| Eksterne henvisninger | |
| Virksomhedens hjemmeside | |
| Information med symbolet | |
Symington Family Estates er en vinvirksomhed og et portvinshus i Portugal, som ejer og driver flere vinmarker og vingårde samt ejer flere brands af portvin, Madeiravin og Douro DOC-vine, herunder nogle af de ældste og mest kendte port- og Madeiramærker. Med deres omfattende vinmarksbesiddelser og mange portvinsmærker bliver Symington-familien ofte beskrevet som et "portvinsimperium".

De virksomheder, som ejes af Symington Family Estates og individuelle familiemedlemmer, ejer tilsammen 27 quintaer (ejendomme) i Alto Douro-regionen, og derudover lejer de én og driver én som et joint venture. Disse 25 quintaer har tilsammen 940 hektar vinmarker. Over 70 % af den portvin, der sælges under Symington-ejede mærker, produceres af druer fra disse vinmarker. Samlet set er Symington-familien den største vinmarksejer i Douro.
Symington-familien er medlem af sammenslutningen Primum Familiae Vini.

Virksomheden blev grundlagt af Andrew James Symington, som ankom til Porto fra Skotland i 1882 og oprindeligt begyndte hos Graham's. I 1891 giftede han sig med Beatrice Atkinson, som nedstammede fra flere generationer af portvinshandlere og -producenter; den ældste kendte var Walter Maynard, som vides at have sendt portvin allerede i 1652.
I 1905 blev Andrew James Symington partner i Warre & Co, og i 1912 blev han partner i Dow's Port. I 1970 købte Symington-familien både Graham's og Smith Woodhouse.
I 1989 blev Symington-familien partner i Madeira Wine Company (MWC), som på det tidspunkt var kontrolleret af Blandy-familien bag Blandy's, et af de Madeiraselskaber, der havde dannet MWC. Samme år købte Symington-familien også Quinta do Vesuvio, som de betragter som den fineste portvinquinta fra Ferreira-familien, der var kommet i økonomiske vanskeligheder. Denne quinta blev brugt til at introducere en eksklusiv enkelt-quinta port i Symingtons sortiment.
Fra 1999 blev tørre Douro-vine tilføjet til Symingtons sortiment, og i 2001 blev prestigemærket Chryseia introduceret.
De vingårde og mærker, som ejes af Symington Family Estates, er følgende: