TEKNIQ

TEKNIQ har cirka 70 medarbejdere placeret i Glostrup og 20 medarbejdere i Odense.

TEKNIQ (tidligere TEKNIQ Arbejdsgiverne) er en arbejdsgiver- og erhvervsorganisation.

Organisationen repræsenterer ca. 4.100 virksomheder indenfor el, vand, varme og metal mv. Organisationen er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening.

Organisationen forhandler overenskomst for medlemsvirksomhederne med Dansk Metal, 3F, Dansk Elforbund og Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark. TEKNIQ har endvidere indgået overenskomst eller aftale med HK og Teknisk Landsforbund, ligesom man har aftale med Lederne.

TEKNIQ har kontor i Glostrup og i Odense og 47 lokalforeninger fordelt over hele landet. Formand er Henrik Fugmann, administrerende direktør er Troels Blicher Danielsen.

Historie

TEKNIQ Arbejdsgiverne var resultatet af en fusion mellem TEKNIQ og Arbejdsgiverne, der fusionerede i marts 2019 og blev til TEKNIQ Arbejdsgiverne. I 2024 skiftede organisationen navn til blot at hedde TEKNIQ.

TEKNIQ Installationsbranchen

I efteråret 2001 besluttede de to daværende arbejdsgiverforeninger ELFO (El-installatørernes Organisation) og Dansk VVS at etablere den fælles organisation TEKNIQ. I 2013 fusionerede de tre organisationer endeligt således at det alene var TEKNIQ, der var den fortsættende organisation.

Arbejdsgiverne

Det tidligere Arbejdsgiverne har rod i dannelsen af de to paraplyorganisationer Jyllands og Østifternes samvirkende smedemesterforeninger i begyndelsen af 1900-tallet. I 1974 blev de sluttet sammen til Dansk Smedemesterforening, der i 2002 skiftede navn til DS Håndværk & Industri. 1. september 2014 ændrede organisationen igen navn til Arbejdsgiverne.

Kilder

  1. ↑ www.tekniq.dk
  2. ↑ Om TEKNIQ
  3. ↑ LinkedIn-profil for Troels Blicher Danielsen
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger

Overenskomster

TEKNIQ Arbejdsgiverne er part i en række kollektive overenskomster:

TEKNIQ Arbejdsgivernes nyhedsmedier