Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2018) |


En termokande eller termoflaske er en beholder med dobbelte vægge af glas eller rustfrit stål, som isolerer ved et delvist vakuum. Det næsten lufttomme rum fjerner varmeledere: Det gør, at en termokande kan holde indholdet varmere eller koldere end omgivelserne.
Termokanden blev opfundet af den skotske fysiker og kemiker sir James Dewar i 1892 og kaldes også Dewars flaske efter opfinderen. Den første kommercielle termokande blev fremstillet i 1904, da det tyske firma, Thermos GmbH, blev grundlagt. Thermos-varemærket er stadig registeret i nogle lande, men blev deklareret et generisk varemærke i USA i 1963, da det i daglig tale var synonym med vakuumflasker/kander.
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |