| The Demon Ororon | |||
|---|---|---|---|
| 悪魔のオロロン (Akuma no Ororon) | |||
| Genre | Romance, dark fantasy | ||
| Manga | |||
| Forfatter | Hakase Mizuki | ||
| Udgiver | |||
| Engelsk udgiver | |||
| Dansk udgiver | |||
| |||
| Demografi | Shōjo | ||
| Magasin | Wings | ||
| Original udgivelse | April 1998 – Januar 2001 | ||
| Bind | 4 | ||
The Devil Ororon (悪魔のオロロン Akuma no Ororon), også kendt som The Demon Ororon i den engelske udgave, er en mangaserie på fire bind, som er skrevet og illustreret af Mizuki Hakase. I Danmark blev den udgivet af forlaget Mangismo. Mellem april 2001 og marts 2002 blev seks kapitler af en epilog til serien serialiseret under navnet Empire of Midnight (真夜中の帝国 Mayonaka no Teikoku), som efterfølgende ikke er blevet udgivet færdig.
Den handler om pigen Chiaki Saionji, en forældreløs datter af ærkeenglen Mikael og en menneskelig kvinde samt om Ororon Gem Farrel, Helvedets hersker.
En regnvåd mandag finder hun ham siddende på gaden med et stort sår i maven og tager ham med sig hjem. Der passer hun ham og som tak giver Ororon hende et ønske. Hun ønsker sig, at han skal blive hos hende for evigt, og han indvilger. Ororon forelsker sig hurtigt i Chiaki, men hun holder en smule afstand. Da hun lærer hans sande, morderiske natur at kende, bliver hun dybt fortvivlet og indser, at hun også elsker ham.
Derefter følger hårde kampe mod både engle, monstre og djævle, men også Ororon og Chiaki kæmper for at blive sammen. Hele sit liv har Ororon slået ihjel for at leve, men Chiaki, datter af en engel, er udpræget pacifist og vil hellere dø end gøre andre ondt.
Sideløbende får man også historien om Ororons excentriske storebror, Othello og hans besættelse af drengen Mitsume, der mangler en arm og to fingre og har et tredje øje i panden.
I bind tre er der desuden to bonushistorier om henholdsvis Othello og Mitsumes barndom.
Shinshokan udgav mangaens 4 tankobon-bind mellem april 1999 og marts 2001. Mangismo udgav seriens 4 bind i Danmark mellem den 18. november 2005 og den 19. maj 2006
| Nr. | Original udgivelsesdato | Original ISBN | da udgivelsesdato | da ISBN |
|---|---|---|---|---|
| 1 | april 1999 | 978-4-40-361539-9 | 18. november 2005 | 87-639-0076-9 |
| 2 | oktober 1999 | 978-4-40-361565-8 | 20. januar 2006 | 87-639-0077-7 |
| 3 | marts 2000 | 978-4-40-361591-7 | 17. marts 2006 | 87-639-0078-5 |
| 4 | marts 2001 | 978-4-40-361623-5 | 19. maj 2006 | 87-639-0079-3 |
| Spire |