| Thomas Sully | |
|---|---|
Thomas Sully, foto fra 1869 | |
| Personlig information | |
| Født | 19. juni 1783, 8. juni 1783 Horncastle, Storbritannien |
| Død | 5. november 1872 Philadelphia, Pennsylvania, USA |
| Gravsted | Laurel Hill Cemetery |
| Søskende | Lawrence Sully |
| Ægtefælle | Sarah Sully |
| Børn | Blanche Sully, Jane Cooper Sully Darley, Thomas Wilcocks Sully, Alfred Sully, Rosalie Sully |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af | Gilbert Stuart |
| Medlem af | American Philosophical Society (fra 1835) |
| Beskæftigelse | Kunstmaler |
| Arbejdssted | Boston, Philadelphia, Richmond, Charleston, Norfolk, London |
| Elever | John Neagle |
| Kendte værker | Fængselsscene fra J. Fenimore Coopers “The Pilot”: “Cecelia Howard and Katherine Plowden arousing the prisoner Edward Griffith from his slumber.” |
| Genre | Portræt, portrætmaleri, figur, historiemaleri |
| Bevægelse | Nyklassicisme |
| Signatur | |
| Information med symbolet | |
Thomas Sully (født 19. juni 1783 i Horncastle (en), Lincolnshire, England, død 5. november 1872 i Philadelphia) var en engelsk-amerikansk maler.
Sully kom som barn til Amerika, gik i lære i Charleston (under Belzons (en)), senere i Boston (Gilbert Stuart) og London (Benjamin West).
Passage Of The Delaware |
Han blev en af Amerikas mest berømte portrætmalere. Under sine mange Europarejser malede han dronning Victoria i kroningsdragt (1838), Lafayette, endvidere Jefferson (en), C.F. Cooke (en), skuespillerinder og andre dameportrætter.
Hans populære maleri Washington krydser Delaware (en) kom til museet i Boston. Han udførte også illustrationer (Shakespeare m. v.). |
|
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |