| Tiger Tunes | |
|---|---|
| Oprindelse | Danmark |
| Genre | Indiepop, indierock |
| Aktive år | 2001-2007 |
| Pladeselskab | netMusicZone Records V2 Records slået sammen med Artemis Records |
| Tidligere medlemmer | Klaus Hedegaard Nielsen (Mr. Q) Kåre R. Hansen Kristian Bang Noergaard (Knø) Marie Højlund Lasse Lakken |
| Eksterne henvisninger | |
| Official Site | |
Tiger Tunes var et populært indiepopband fra Danmark. Gruppen blev dannet i 2001, og de distribuerede oprindeligt deres musik via internettet, hvor de udgav to singler fra deres album Forget About the Stupid Rocket Idea!.
I 2003 spillede de på adskillige musikfestivaller i Danmark heriblandt Roskilde Festival, Midtfyns Festival og Smukfest. I 2004 modtog de prisen som "Årets Håb" ved Årets Steppeulv. På trods af denne anerkendelse formåede gruppens senere udgivelser ikke at slå igennem. I 2005 meldte gruppen ud, at de havde sat projektet på pause, og i 2007 meldte de ud, at det var helt slut med bandet.