Tiltalefrafald er anklagemyndighedens beslutning om at undlade at rejse tiltale mod en person i en straffesag, selv om den anser personen for skyldig. Hjemlen til anklagemyndighedens beslutning om ikke at rejse tiltale findes i retsplejelovens § 722, der beskriver under hvilke omstændigheder anklagemyndigheden kan træffe beslutning om tiltalefrafald.
Tiltalefrafald kan besluttes i følgende tilfælde:
Afgørelsesformen finder særligt anvendelse over for lovovertrædere under 18 år og er ofte sammenkædet med at den sigtede accepterer bødestraf og/eller vilkår svarende til en betinget dom. Sigtede skal først tilstå uforbeholdt i retten, før tiltalefrafald kan kombineres med sådanne vilkår, jf. retsplejeloven § 723, stk. 2.
Tiltalefrafaldet meddeles den sigtede ved meddelelse fra anklagemyndigheden.
Hvis anklagemyndigheden ikke mener, at det vil være muligt at løfte bevisbyrden for den sigtede skyld ud over enhver rimelig tvivl, vælger anklagemyndigheden oftest at undlade at rejse påtale. Hjemmel til påtaleopgivelse findes i retsplejeloven §§ 718 a og 718 b; efter retsplejeloven § 724 skal den sigtede underretes om påtaleopgivelse. Dermed indkaldes den sigtede ikke til møde i retslokalet; så der er ingen hovedforhandling; for sagen bortfalder.
| Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |