Toxiner er giftstoffer af biologisk oprindelse. Her slangen østlig grøn mamba, der producerer potente toxiner
Et toksin eller toxin er et giftstof af biologisk oprindelse, f.eks. fra slanger, planter eller bakterier. Betegnelsen toxiner omfatter således ikke giftstoffer af ikke-biologisk oprindelse, som f.eks. de fleste kemiske kampstoffer. Ikke desto mindre omtales toxiner også som kemiske kampstoffer fordi det giver en organisme en fordel i kampen mod andre organismer. Biologiske kampstoffer bruges også om toksiner og toksiske organismer, der kan anvendes militært.
Toksiner forekommer vidt udbredt i naturen. Det anslås at der findes 20 millioner forskellige toksiner i naturen.
Det ældste bevis for, at mennesker har brugt toxiner og jaget med forgiftede pilespidser, er fra Sydafrika og er 60.000 år gammelt.
Farlighed
Graden af farlighed udtrykkes i form af hvor stor en dosis, der udløser enten død (LD50) eller giftvirkning TD50.
Den mest giftige slangegift har en LD50 på 25 μg per kg legemsvægt. For tetrodotoksin er den tilsvarende mængde 8 μg. For batrachotoksin, giftstoffet fra pilegiftfrøens hud, er tallet 2-7 μg. For palytoksin er det 300 ng.
Det stærkest virkende toksin er Botulinumtoksinet, der har en skønnet dødelig dosis for mennesker på 1,3-2,1 ng per kg legemsvægt intravenøst eller intramuskulært og 10-13 ng per kg indåndet.
Mykotoksin er en gruppe af giftstoffer, som produceres af forskellige svampearter, hvis toksiditet varierer kraftigt. Hos gærsvampen drejer det sig om ethanol (alkohol), men blandt de mere frygtede mykotoksiner kan nævnes aflatoksin,
Plantetoxiner
Mange uskyldigt-udseende og almindeligt forekommende planter indeholder toksiner, alkaloider og proteiner.
Endvidere findes curare(en), der er en samlet betegnelse for meget toksiske plantegifte (isoquinolin- eller indol-alkaloider) brugt på pile af Sydamerikanskeindianere.
