| Polyvinylacetat | |
|---|---|
| IUPAC-navn Poly(1-acetyloxyethen) | |
| Generelt | |
| Andre navne | PVAc, PVA, poly(ethenylethanoat), poly(ethenylacetat) |
| Molekylformel | (C4H6O2)n |
| Molarmasse | 86,09 g/mol/monomer |
| CAS-nummer | |
| PubChem | |
| SMILES | O([C@@H](C*)*)C(C)=O |
| Kemiske egenskaber | |
| Massefylde | 1,19 g/cm3 (25 °C) |
| Kogepunkt | 112 °C (385 K) |
| Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) | |
Polyvinylacetat (PVA, PVAc, poly(ethenylethanoat); almindeligt kendt som trælim, hvid lim eller skolelim) er en alifatisk, gummiagtig syntetisk polymer med den kemiske formel (C4H6O2)n (hvor n er antallet af monomerer). Kemisk består polyvinylacetat af gentagne monomerenheder af vinylacetat, som er esteren af vinylalkohol og eddikesyre. Polyvinylacetat er en termoplasttype.
Polyvinylacetat blev opdaget i 1912 af den tyske kemiker Fritz Klatte. Monomeren, vinylacetat, blev oprindeligt fremstillet i industriel skala ved addition af eddikesyre til acetylen i tilstedeværelse af et kviksølv(I)salt, men i dag foregår produktionen primært ved palladium-katalyseret oxidativ addition af eddikesyre til ethen.