Et transitivt verbum eller transitivt udsagnsord betegner i grammatik et udsagnsord, der kan tage genstandsled (akkusativobjekt), og som kan stå i både aktiv og passiv. Det, der er genstandsled i den aktive sætning, bliver grundled i den passive sætning.
Eksempler på transitive verber
At sætte
Udsagnsordet kan tage genstandsled: Jeg sætter gryden her.
Udsagnsordet kan stå i aktiv: Jeg sætter.
Udsagnsordet kan stå i passiv: Gryden sættes (eller: Gryden bliver sat).
At lægge
Udsagnsordet kan tage genstandsled: Jeg lægger pengene her.
Udsagnsordet kan stå i aktiv: Jeg lægger.
Udsagnsordet kan stå i passiv: Pengene lægges (eller: Pengene bliver lagt).
At spise
Udsagnsordet kan tage genstandsled: Æslet spiser gulerødder.
Udsagnsordet kan stå i aktiv: Æslet spiser.
Udsagnsordet kan stå i passiv: Gulerødderne spises (eller: bliver spist) af æslet.
Eksempler på intransitive verber
Et intransitivt verbum er et verbum, der ikke er transitivt.
At sidde
Udsagnsordet kan ikke tage genstandsled.
Nogle intransitive verber kan faktisk godt stå i både aktiv (Jeg sidder i sofaen) og passiv (Hvor meget siddes der i den sofa?) (eller: bliver siddet).
At ligge
Udsagnsordet kan ikke tage genstandsled.
Betydningsrelaterede ordpar
At sætte (transitiv) og at sidde (intransitiv): Jeg sætter mig i sofaen, og så sidder jeg der nogle minutter.
At lægge (transitiv) og at ligge (intransitiv): Jeg lægger besked på telefonsvareren, og så ligger den og venter på at blive hørt.
At stille (transitiv) og at stå (intransitiv): Jeg stiller koppen, så den står på bordet.
At sprænge (transitiv) og at springe (intransitiv): Jeg sprænger granaten, derfor springer hunden i luften.
At vække (transitiv)) og at vågne (intransitivt): Jeg vækker ham ikke, men han vågner af sig selv.
For alternative betydninger, se Transitivitet. (Se også artikler, som begynder med Transitivitet)
