
Tropiske skove findes mellem ækvator og 23,5° nordlig og sydlig breddegrad. Temperaturer og daglængder er relativt konstante i disse områder, så vækstsæsonerne bestemmes af meget varierende nedbør. Tropiske skove er opdelt i tropiske tørre skove (42 %), tropiske løvskove (32 %), især monsunskove) og tropiske regnskove (25%).
Siden 2001 er der blevet indsamlet satellitdata for at dokumentere tabet af tropisk skov. Ifølge en årlig rapport fra Global Forest Watch fra University of Maryland var tabet af tropisk skov i 2018 på 120.000 km² det tredjestørste tab der nogensinde er registreret.
Tropiske tørre skove findes i lavtliggende områder, hvor der er længere perioder med tørke. Disse skove er primært hjemsted for tornede buske og træer samt sukkulenter. Træerne har finnede eller græshoppeformede blade og brede, paraplyformede kroner af akacietypen. De er stort set brandsikre og har rødder, der strækker sig ned til grundvandet (op til 40 meter). Eksempler på tropiske tørre skove er f.eks. zebil-skovene i Gran Chaco, miombo-skovene i Østafrika, mopaneskove i Angola og teakskove i Sydøstasien.
Tropiske løvskove findes i områder med forlængede regn- og tørtid. Når vandtabet gennem fordampning overstiger vandreserverne, fælder træerne bladene som beskyttelse mod udtørring. Planterne spirer først igen under den næste kraftige monsun- eller regnsæson. Disse skove kaldes også tropiske regnskove. Den form, der er tilpasset en tørtid på 2,5 til 5 måneder, er kendt som monsunskov og er en underart af tropiske løvskove.
Tropisk regnskov ligger nær ækvator mellem 10° syd og 10° nordlig bredde, hvor nedbøren forekommer regelmæssigt og overstiger cirka 250 centimeter om året. Der er ingen tydelig tør årstid – i modsætning til de to andre typer er skoven altid fugtig og stedsegrøn. Den er hjemsted for den største biodiversitet, og træerne kan nå en højde på op til 60 meter.