Den lave, spidse tudorbue var et andet karakteristisk træk. Nogle af de mest bemærkelsesværdige karnapper stammer fra denne periode. Profillisterne bliver bredere fordelt, og løvværksornamentikken bliver mere naturalistisk. Under Henrik 8. og Edvard 6. kom mange italienske kunstnere til England; deres dekorative formsprog kan ses på Hampton Court Palace, Layer Marney Tower, Sutton Place og andre steder. Under den efterfølgende regent, Elizabeth 1., var indflydelsen fra den nordlige manierisme, hovedsageligt formidlet gennem mønsterbøger, dog større. Hoffolk og andre velhavende personer i elizabethansk tid konkurrerede om at opføre pragtherresæder, som kunne demonstrere deres status og huse dronningen under hendes årlige rejser rundt i landet.
Klostrenes opløsning overførte store jordbesiddelser til de velhavende, hvilket førte til et opsving i det verdslige byggeri og samtidig gav adgang til byggesten. Kirkebyggeriet var allerede aftaget noget før den engelske reformation efter et stort opsving i det foregående århundrede, men reformationen bragte det næsten helt til standsning. Kommunale bygninger og universitetsbygninger blev stadig mere talrige i perioden. Mursten var i begyndelsen af perioden en forholdsvis eksotisk og dyr sjældenhed, men blev efterhånden meget udbredt i store dele af England. Dermed blev traditionelle byggemetoder som bindingsværk gradvist begrænset til den lokale byggetradition.
Forkapellet med viftehvælv i King's College Chapel (Cambridge) (1508–15). Træskranken i renæssancestil og glasmalerierne stammer også fra Henrik 8.s regeringstid
Henrik 7., Greenwich Palace, Greenwich, London (1498–1504; nedrevet i 1660). Kendt fra illustrationer og arkæologiske undersøgelser. Fundamenterne ligger direkte under Greenwich Naval College.
Henrik 7., Richmond Palace, Richmond upon Thames, London (1498–1502, ødelagt i 1649). Dele af det oprindelige palads er stadig bevaret. Mistede sin anseelse efter stuartdynastiet.
I 1800-tallet blev sengotiske, tudor- og elizabethanske elementer kombineret frit i offentligt tilgængelige bygninger som hoteller og jernbanestationer samt i boliger. Stilens popularitet inden for boligbyggeriet fortsatte ind i 1900-tallet. Denne form for nyrenæssancearkitektur betegnes som "Neo-Tudor", "Mock Tudor", "Tudor Revival", "Elizabethan", "Tudorbethan" og "Jacobethan".
Tudor- og elizabethanske forbilleder var en tydelig inspirationskilde for mange store herresæder, der blev opført i USA og de britiske Commonwealth-lande i 1800-tallet og 1900-tallet. En bevægelse i samme periode for at opføre skoler og hospitaler i historiske stilarter tog ofte udgangspunkt i berømte tudorbygninger og dannede dermed grundlag for kollegiegotikken.