Tudorstil

Athelhampton House – opført 1493–1550, tidligt i perioden
Hardwick Hall, et elizabethansk pragtherresæde

Tudorstil eller tudorarkitektur er betegnelsen for engelsk arkitektur i tudortiden (1485–1603). Det var en arkitektonisk overgangsperiode, hvor den gotiske perpendikulærstil gradvist blev erstattet af en renæssanceæstetik, der kom fra Italien via Frankrig og Nederlandene. Overgangen fra gotiske former til renæssanceformer blev ledsaget af et skifte fra kirkelig til verdslig arkitektur som følge af den engelske reformation. En underkategori af tudorstilen er elizabethansk arkitektur fra omkring 1560 til 1600, som videreføres i den efterfølgende jakobinske arkitektur i den tidlige stuartperiode.

Den lave, spidse tudorbue var et andet karakteristisk træk. Nogle af de mest bemærkelsesværdige karnapper stammer fra denne periode. Profillisterne bliver bredere fordelt, og løvværksornamentikken bliver mere naturalistisk. Under Henrik 8. og Edvard 6. kom mange italienske kunstnere til England; deres dekorative formsprog kan ses på Hampton Court Palace, Layer Marney Tower, Sutton Place og andre steder. Under den efterfølgende regent, Elizabeth 1., var indflydelsen fra den nordlige manierisme, hovedsageligt formidlet gennem mønsterbøger, dog større. Hoffolk og andre velhavende personer i elizabethansk tid konkurrerede om at opføre pragtherresæder, som kunne demonstrere deres status og huse dronningen under hendes årlige rejser rundt i landet.

Klostrenes opløsning overførte store jordbesiddelser til de velhavende, hvilket førte til et opsving i det verdslige byggeri og samtidig gav adgang til byggesten. Kirkebyggeriet var allerede aftaget noget før den engelske reformation efter et stort opsving i det foregående århundrede, men reformationen bragte det næsten helt til standsning. Kommunale bygninger og universitetsbygninger blev stadig mere talrige i perioden. Mursten var i begyndelsen af perioden en forholdsvis eksotisk og dyr sjældenhed, men blev efterhånden meget udbredt i store dele af England. Dermed blev traditionelle byggemetoder som bindingsværk gradvist begrænset til den lokale byggetradition.

Eksempler

Institutionsbyggeri

Kirkeligt byggeri

Se også Se også: Perpendikulærstil.
Forkapellet med viftehvælv i King's College Chapel (Cambridge) (1508–15). Træskranken i renæssancestil og glasmalerierne stammer også fra Henrik 8.s regeringstid

Universitetsbyggeri

Great Gate, St. John's College (Cambridge) (1511–20)
Gate of Honour, Caius Court, Gonville & Caius College, Cambridge (1565)

Handelsbygninger og offentligt byggeri

Inns of Court

Salen i Middle Temple, London; beskadiget og genopbygget efter anden verdenskrig

Øvrige

Boligbyggeri

Kongelige paladser

  • Henrik 7., Greenwich Palace, Greenwich, London (1498–1504; nedrevet i 1660). Kendt fra illustrationer og arkæologiske undersøgelser. Fundamenterne ligger direkte under Greenwich Naval College.
  • Henrik 7., Richmond Palace, Richmond upon Thames, London (1498–1502, ødelagt i 1649). Dele af det oprindelige palads er stadig bevaret. Mistede sin anseelse efter stuartdynastiet.
  • Henrik 8., Bridewell Palace, London (1515–23, nedbrændt i 1666)
  • Henrik 8., Palace of Beaulieu, Essex (1516–27, delvist nedrevet)
  • Henrik 8., Leeds Castle, Kent (ombygninger, 1519)
  • Henrik 8., Hunsdon House, Hertfordshire (udvidelse i 1525 af et tårn fra 1400-tallet, hovedsageligt genopbygget i 1800-tallet)
  • Henrik 8., St. James's Palace, Westminster, London (1531–44)
  • Henrik 8., Oatlands Palace, Surrey (1538, nedrevet)
  • Henrik 8., Queen Elizabeth's Hunting Lodge ved Great Standing, Chingford, London (1542–43)
  • Henrik 8., Nonsuch Palace, Epsom, Surrey (1538; nedrevet i 1682)
Den store sal, Hampton Court Palace

Bispepaladser

Adelens og landadelens huse

Compton Wynyates, Warwickshire
The Long Gallery, Little Moreton Hall, Cheshire
Portal, Burghley House, nær Peterborough
Wollaton Hall

Henrik 7. (1485–1509)

Henrik 8. (1509–47)

Edvard 6. og Maria 1. (1547–58)

Elizabethansk tid (1558–1603)

Nytudorstil

Packwood House, Warwickshire: en oprindelig tudorbygning, som er blevet omfattende ombygget i nytudorstil.
Hovedartikel: Nytudorstil.

I 1800-tallet blev sengotiske, tudor- og elizabethanske elementer kombineret frit i offentligt tilgængelige bygninger som hoteller og jernbanestationer samt i boliger. Stilens popularitet inden for boligbyggeriet fortsatte ind i 1900-tallet. Denne form for nyrenæssancearkitektur betegnes som "Neo-Tudor", "Mock Tudor", "Tudor Revival", "Elizabethan", "Tudorbethan" og "Jacobethan".

Tudor- og elizabethanske forbilleder var en tydelig inspirationskilde for mange store herresæder, der blev opført i USA og de britiske Commonwealth-lande i 1800-tallet og 1900-tallet. En bevægelse i samme periode for at opføre skoler og hospitaler i historiske stilarter tog ofte udgangspunkt i berømte tudorbygninger og dannede dermed grundlag for kollegiegotikken.

Referencer

  1. 1 2 Denne artikel indeholder materiale fra Encyclopædia Britannica Eleventh Edition, en udgivelse, som nu er i offentligt domæne, fordi ophavsretten er udløbet.
  2. ↑ Picard, Liza (2003). Elizabeth's London. London: Phoenix. ISBN 978-0-7538-1757-5.
  3. ↑ Davenport, Peter (1988). "Bath History Volume II: Bath Abbey" (PDF). historyofbath.org. Hentet 30 maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)