U/NORD

U/NORD
Generelle informationer
StedHjortehøjsvej 1
2800 Kgs. Lyngby
Grundlagt1. januar 2019
LederFlemming Zachariasen (adm. direktør)
Årselever4.252 (2025)
Ansatte640 årsværk (2025)
Eksterne henvisninger
https://unord.dk/
CVR-nummer63504416

U/NORD (Uddannelser i Nordsjælland og København Nord) er en uddannelsesinstitution i Nordsjælland og København Nord, der tilbyder 10. klasse, gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og efteruddannelse. U/NORD blev etableret 1. januar 2019 ved en fusion af Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) og Knord. Institutionens officielle adresse er Hjortehøjsvej 1 i Kongens Lyngby, men direktionen og alle stabsfunktioner har til huse på Milnersvej 48 i Hillerød. I 2025 havde U/NORD 4.252 årselever (omregnet til fuldtidselever) og 640 årsværk fordelt på afdelinger i Frederikssund, Hillerød, Helsingør og Lyngby. Siden 2021 har U/NORD været certificeret som UNESCO Verdensmålsskole.

Uddannelser

EUX studenter

Historie

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

U/NORD Frederikssund, Heimdalsvej 1

U/NORD Frederikssund er opdelt i Frederikssund Handelsgymnasium, Frederikssund Handelsskole og Frederikssund Tekniske Skole.

På Frederikssund Handelsgymnasium tilbydes der HHX.

På Frederikssund Handelsskole tilbydes der EUX Business, EUD Business og 10. klasse EUX Business.

På Frederikssund Tekniske Skole tilbydes der en række erhvervsuddannelser.

U/NORD Hillerød, Trollesmindeallé 24, Carlsbergvej 34, Milnersvej 48 og Peder Oxes Allé 4

U/NORD Hillerød er opdelt i Hillerød Handelsgymnasium, Hillerød Handelsskole, Hillerød Tekniske Gymnasium og Hillerød Tekniske Skole.

På Trollesmindeallé 24 ligger Hillerød Handelsgymnasium, Hillerød Handelsskole og Business Skoleoplæringscenter. På Hillerød Handelsgymnasium tilbydes der HHX. På Hillerød Handelsskole tilbydes der EUX Business, EUD Business og 10. klasse EUX / EUD Business.

På Carlsbergvej 34 ligger Hillerød Tekniske Gymnasium, hvor der tilbydes HTX.

På Milnersvej 48 ligger Hillerød Tekniske Skole og Skoleoplæringscenter for tekniske uddannelser. Her sidder også U/NORDs direktion og stabe. På Peder Oxes Allé 4 ligger U/NORD Kursuscenter og en del af Hillerød Tekniske Skole. På Hillerød Tekniske Skole tilbydes der en række erhvervsuddannelser.

U/NORD driver også et skolehjem i Hillerød.

U/NORD Lyngby, Hjortehøjsvej 1 og Lundtoftevej 93

Lyngby Gymnasiums nye hovedindgang

U/NORD i Lyngby var tidligere kendt som Knord, tidligere Lyngby Uddannelsescenter.

Nu er skolen opdelt i Lyngby Gymnasium, Lyngby Handelsgymnasium, Lyngby Handelsskole og Lyngby Sportscollege. Gymnasiet og handelsskolen ligger på Hjortehøjsvej 1. På Lundtoftevej 93 ligger U/NORD Kursuscenter. Siden sommeren 2025 er en større del af Lundtoftevej 93 udlejet til Athene Skolen.

Det oprindelige Lyngby Gymnasium blev oprettet i 1986, i samme bygning som havde huset Lyngby Statsskole på Buddingevej 50, men blev flyttet i 1991. Skolen tilbyder den almene studentereksamen (STX). STX afvikles, og de sidste elever skulle efter planen dimittere i sommeren 2026.

På Lyngby Handelsgymnasium tilbydes der HHX.

På Lyngby Handelsskole tilbydes der EUX Business, EUD Business og 10. klasse EUX / EUD Business.

Erhvervsrettede efteruddannelseskurser udbydes gennem U/NORD Kursuscenter på Lundtoftevej 93.

Lyngby Sportscollege er et samarbejde mellem U/NORD og lokale idrætsklubber, hvor ungdomsuddannelsen kombineres med topidræt. Skolen tilbyder en bolig på Fortunkollegiet, tidligere kaldet Johannes Fog Kollegiet, til de studerende. U/NORD står for den daglige administration og drift af Fortunkollegiet.

U/NORD Helsingør, Rasmus Knudsens Vej 9

U/NORD Helsingør består af Helsingør Tekniske Skole og U/NORD Kursuscenter.

På Helsingør Tekniske Skole tilbydes der en række erhvervsuddannelser.

U/NORD driver et midlertidigt skolehjem i Helsingør. Skolen er i gang med at bygge Det Maritime Udviklingscenter og Det Maritime Skolehjem i Helsingør. Udviklingscentret forventes klar til indflytning i september/oktober 2027 og skolehjemmet i foråret 2028.

Referencer

  1. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Årsrapport 2025 (PDF), U/NORD, 24. marts 2026, hentet 18. oktober 2026
  2. ↑ Palle Høj (31. maj 2018), Megastor skolefusion på vej, Sjællandske Medier, hentet 11. marts 2021
  3. 1 2 Kravprofil: Uddannelsesdirektør Erhvervsgymnasier & Merkantil EUD, U/NORD (PDF), Mercuri Urval, hentet 18. oktober 2026
  4. 1 2 Så er fusion på plads: Esnord og Knord bliver til UNord, Sjællandske Medier, 30. april 2019, hentet 11. marts 2021

Eksterne henvisninger

Spire
Denne artikel om en skole, en uddannelsesinstitution eller uddannelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

55°47′07.8″N 12°30′46.7″Ø / 55.785500°N 12.512972°Ø / 55.785500; 12.512972