| Ulf Palme | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 18. oktober 1920 Oscars kirkesogn, Sverige |
| Død | 12. maj 1993 (72 år) Oscars kirkesogn, Sverige |
| Nationalitet | |
| Beskæftigelse | Filmskuespiller, teaterskuespiller, filminstruktør, manuskriptforfatter, skuespiller, instruktør, forfatter |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Svenska Akademiens teaterpris (1969) O'Neill-stipendiet |
| Information med symbolet | |
Ulf Henrik Palme (født 18. oktober 1920 i Stockholm, død 12. maj 1993) var en svensk skuespiller, instruktør og forfatter.
Palme studerede på Dramatens elevskola fra 1942 til 1945. Han var tilknyttet Dramaten indtil 1970 med undtagelse i perioden 1949 til 1954. Palme nåede at optræde i stykker som Frøken Julie og Lang dags rejse mod nat. Inden for film samarbejdede Ulf Palme ofte med Alf Sjöberg og medvirkede i omkring 40 produktioner. I 1970 trak Palme sig tilbage fra scenen, men fortsatte i radioteater og som programleder i mange år. Han udgav også en række digtsamlinger og rejseberetninger.
I 1960 blev Ulf Palme tildelt O'Neill-stipendiet.
Ulf Palme var søn af Jean Oscar Albrecht Palme (1891-1946) og hans hustru Berta Inez Maria, født Paykull (1892-1968). Han var halvfætter til statsminister Olof Palme (1927-1986).
Palme var fra 1953 til 1963 først gift med grevinde Anna Maria Larussa (1929-2010) fra Italien. De fik en datter, skuespillerinden Beatrice Palme (født 1959), der blandt andet har medvirket i film som Kvindebyen (1980) og Mine aftener i Paradis (1988). Fra 1984 og frem til sin død var han gift med Laila Elisabeth Andersson, en sopran fra Blekinge.