| Ullerslev | |
|---|---|
Det tidligere rådhus huser nu daginstitutionen Vibereden | |
| Overblik | |
| Land | |
| Region | Region Syddanmark |
| Kommune | Nyborg Kommune |
| Sogn | Ullerslev Sogn |
| Postnr. | 5540 Ullerslev |
| UN/LOCODE | DKULL |
| Demografi | |
| Ullerslev by | 2.735 (2026) |
| Kommunen | 32.401 (2026) |
| - Areal | 276,24 km² |
| Andet | |
| Tidszone | UTC +1 |
| Højde m.o.h. | 14 m |
| Hjemmeside | www.nyborg.dk |
| Oversigtskort | |
Ullerslevs beliggenhed 55°21′32″N 10°39′34″Ø / 55.35889°N 10.65944°Ø | |
Ullerslev er en by på det østlige Fyn med 2.735 indbyggere (2026), beliggende i Ullerslev Sogn. Den ligger i Nyborg Kommune og tilhører Region Syddanmark. Fra Ullerslev er der 11,4 kilometer til Nyborg og 19,5 kilometer til Odense. Der går hovedvej gennem byen og motorvejen over Fyn går cirka 1 km syd for byen. Den fynske hovedbane passerer umiddelbart sydom byen.
I byen findes Ullerslev Kirke.
Ullerslev (1320 Vlwersleff, 1423 Wluersløff) var oprindelig en landsby, senere en stationsby indtil 1975.
Ullerslev havde i landsbyfællesskabets tid 25 gårde og 4 huse med jord. Det dyrkede areal udgjorde i 1682 1.105,3 tdr. land, skyldsat til 214,72 tdr. htk. Dyrkningsformen var trevangsbrug.
Stationsbyen Ullerslev udviklede sig omkring stationen i ret stor afstand fra den gamle landsby. Hurtigt tilkom kro og teglværker ved stationsbyen.
Omkring 1870 beskrives forholdene således: "Ullerslev med Kirke, Skole og Pogeskole.., Jernbanestation".
Omkring 1900 omtales byen således: "Ullerslev.., ved Landevejenes Krydsning, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1890), Kro, Teglværk, Andelsmejeri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition."
Senere fik stationsbyen mejeri, læge og realskole. Stationsbyens udviklingsmuligheder var beskedne: endnu i 1940 havde stationsbyen kun 280 indbyggere, i 1950 351 indbyggere.
Byen har boldklub og centralskole, butikscenter og et industrikvarter.
| Spire Denne artikel om geografi i Nyborg Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |